Jagt
På engelsk: Hunting
Nævnes første gang i 1 Mos 10,9 i forbindelse med Nimrod. Esau var “en dygtig jæger” (1 Mos 25,27). Jagt blev praktiseret af hebræerne efter deres bosættelse i “det forjættede land” (3 Mos 17,15; Ordsp 12,27). Løven og andre rovgriske dyr fandtes i Israels land (1 Sam 17,34; 2 Sam 23,20; 1 Kong 13,24; Ez 19,3-8), og det må have været nødvendigt at jage og udrydde dem. Forskellige snarer og fælder blev brugt ved jagt (Sl 91,3; Am 3,5; 2 Sam 23,20).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).