Krig

Israelitterne måtte tage det lovede land i besiddelse ved erobring. De måtte gå ind i en lang og blodig krig, før de kana'anæiske stammer endelig blev undertvunget. Bortset fra Jeriko og Aj blev krigen ikke offensiv før efter Josvas død. Indtil da blev angrebet altid først foretaget af kana'anæerne. Nu var kana'anæernes skyldmål fuldt, og Israel blev brugt af Gud til at feje dem bort fra jordens overflade. Da denne nye fase af krigen begyndte, tog Judas stamme efter guddommelig anvisning føringen.

På Sauls og Davids tid førte Israels folk mange krige mod folkene omkring dem, og efter rigets deling i to førte de ofte krig mod hinanden. De måtte også forsvare sig mod egypternes, assyrernes og babyloniernes indfald. Hele Israels historie fra først til sidst fremviser kun få perioder med fred.

Det kristne liv fremstilles som en krigstjeneste, og de kristne nådegaver fremstilles også under billedet af rustningsdele (Ef 6,11-17; 1 Thess 5,8; 2 Tim 2,3, 4). De troendes endelige salighed opnås som frugten af sejr (Åb 3,21).