Josef Barsabbas

bar-sab'-as Barsabbas, eller Barsabas; i King James Version Barsabas, bar'-sa-bas; om etymologi osv. for Josef, se den almindelige artikel om Josef): Josef Barsabbas havde tilnavnet Justus (ApG 1,23). Barsabbas var sandsynligvis et patronymikon, dvs. søn af Sabba eller Seba. Andre fortolkninger, der er blevet givet, er "søn af en ed", "søn af en gammel mand", "søn af omvendelse", "søn af ro". Det er sandsynligt, at den "Judas, kaldet Barsabbas" i ApG 15,22 var hans bror. Ewald mener, at begge navne henviser til samme person, men det er usandsynligt.

Josef var en af dem, der fulgte apostlene "hele den tid, Herren Jesus gik ind og gik ud blandt os, begyndende fra Johannes' dåb og indtil den dag, da han blev taget op fra os" (ApG 1,21; ApG 1,22). Ved brødrenes møde under Peters ledelse i Jerusalem kort efter korsfæstelsen blev han derfor foreslået sammen med Matthias som en egnet kandidat til den plads i apostelembedet, der var blevet ledig ved Judas Iskariots forræderi og død; men han blev ikke valgt (ApG 1,15-26).

Ifølge Eusebius (Historia Ecclesiastica, I, 12) var Josef en af de 70 (Luk 10,1), og Papias gengiver den mundtlige tradition, at han drak et bæger gift uden at tage skade (jf. Mark 16,18). Paulus' Gerninger, et skrift, der hører til det 2. århundrede og først nævnes af Origenes, fortæller, at Barsabbas, Justus Fladfod og andre blev fængslet af Nero, fordi de bekendte deres tro på Kristus, men at kejseren, da den nyligt martyrdræbte Paulus viste sig for ham i et syn, befalede, at de straks skulle løslades.

C. M. Kerr