Juda, stamme

Juda og hans tre overlevende sønner drog ned med Jakob til Egypten (1 Mos 46,12; 2 Mos 1,2). På udvandringens tid, da vi igen møder Judas slægt, er den vokset til 74.000 mænd (4 Mos 1,26, 27). Dens antal voksede i ørkenen (26,22). Kaleb, Jefunnes søn, repræsenterede stammen som en af spejderne (13,6; 34,19). Denne stamme marcherede forrest på østsiden af tabernaklet (4 Mos 2,3-9; 10,14), og dens banner antages at have været en løveunge. Under Kaleb erobrede de under erobringskrigene den del af landet, som siden blev tildelt dem som arv. Dette var det eneste tilfælde, hvor en stamme fik sin arv bestemt på denne måde (Jos 14,6-15; 15,13-19).

Judas stammes arv var i begyndelsen fuldt ud en tredjedel af hele landet vest for Jordan, i alt omkring 2.300 kvadratmil (Jos 15). Men der skete en ny fordeling, da Simeon fik en lod, omkring 1.000 kvadratmil, af Judas område (Jos 19,9). Det, der blev tilbage til Juda, var stadig meget stort i forhold til de andre stammers arv. Områdets grænser beskrives i Jos 15,20-63.

Dette område, som blev givet til Juda, blev delt i fire afsnit.

Sydlandet (hebr. negeb), det bølgende græsningsland mellem bjergene og ørkenen mod syd (Jos 15,21.) Denne udstrækning af græsningsland blev berømt som de gamle patriarkers foretrukne lejrplads.

“Dalen” (15,33) eller lavlandet (hebr. shephelah), et bredt bælte mellem det centrale højland og Middelhavet. Dette område var både stammens have og dens kornkammer.

“Bjerglandet,” eller Judas bjerge, et højtliggende plateau, der strakte sig fra neden for Hebron nordpå til Jerusalem. “Byerne og landsbyerne lå som regel på bakketoppene eller på klippeskråninger. Jordens ressourcer var store. Landet var rigt på korn, vin, olie og frugt; og de dristige hyrder kunne føre deres hjorde langt ud over de nærliggende sletter og gennem bjergene.” Antallet af byer i dette distrikt var otteogtredive (Jos 15,48-60).

“Ørkenen,” det nedsænkede område ved Det Døde Hav (Jos 15,61), “i gennemsnit 10 mil i bredden, et vildt, øde og ubeboeligt område, kun egnet til at give sparsom græsning for får og geder og et sikkert hjem for leoparder, bjørne, vilde geder og fredløse” (1 Sam 17,34; 22,1; Mark 1,13). Den blev delt i “En-Gedis ørken” (1 Sam 24,1), “Judas ørken” (Dom 1,16; Matt 3,1), mellem Hebrons bjergkæde og Det Døde Hav, og “Maons ørken” (1 Sam 23,24). Den indeholdt kun seks byer.

Ni af Judas byer blev tildelt præsterne (Jos 21,9-19).