Juda, kongeriget

Da splittelsen fandt sted i Sikem, fulgte først kun Judas stamme Davids hus. Men meget snart sluttede Benjamins stamme sig til Judas stamme, og Jerusalem blev hovedstad i det nye rige (Jos 18,28), som blev kaldt Judas rige. Det var meget lille af udstrækning, kun omtrent på størrelse med det skotske grevskab Perth.

I de første tres år stræbte Judas konger efter at genoprette deres myndighed over de andre ti stammers rige, så der var en tilstand af vedvarende krig mellem dem. I de næste firs år var der ingen åben krig mellem dem. For det meste stod de i et venligt forbund og samarbejdede mod deres fælles fjender, især mod Damaskus. I endnu omtrent halvandet århundrede havde Juda en noget omskiftelig tilværelse efter Israels riges ophør, indtil det endelige fald ved templets ødelæggelse (588 f.Kr.) ved Nebuzar'adan, som var anfører for Nebukadnesars livvagt (2 Kong 25,8-21).

Riget bestod som en særskilt stat i tre hundrede og niogfirs år. Det omfattede et område på 3.435 kvadratmil.