Kapitel

De forskellige bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente blev fra tidlig tid inddelt i kapitler. Pentateuken blev af de gamle hebræere inddelt i 54 parshioth eller afsnit, hvoraf ét blev læst i synagogen hver sabbat (ApG 13,15). Disse afsnit blev senere inddelt i 669 sidrim eller ordninger af ulige længde. Profeterne blev på omtrent samme måde inddelt i haphtaroth eller passager.

I de tidlige latinske og græske oversættelser af Bibelen blev der foretaget lignende inddelinger af de enkelte bøger. De nytestamentlige bøger blev også inddelt i stykker af forskellig længde under forskellige navne, såsom titler og hoveder eller kapitler.

I nyere tid blev dette gamle forbillede efterlignet, og mange forsøg af den art blev gjort, før den nuværende inddeling i kapitler blev fastlagt. Den latinske bibel, udgivet af kardinal Hugo af St. Cher i A.D. 1240, regnes almindeligvis for den første bibel, der blev inddelt i vores nuværende kapitler, skønt det ser ud til, at nogle af kapitlerne var fastlagt allerede i A.D. 1059. Denne inddeling i kapitler blev gradvist antaget i de trykte udgaver af de hebraiske, med nogle få variationer, og af de græske Skrifter, og derfra i andre oversættelser.