Spring til indhold

Kenitter

På engelsk: Kenites

Easton's Bible Dictionary

Smede, navnet på en stamme, der boede i ørkenen mellem det sydlige Israels land og Sinajs bjerge. Jetro tilhørte denne stamme (Dom 1,16). Han kaldes en “midjanit” (4 Mos 10,29), og deraf har man sluttet, at midjanitterne og kenitterne var den samme stamme. De var omvandrende smede, “sigøjnerne og de rejsende kedelflikkere i den gamle orientalske verden. De udgjorde et vigtigt lav i en tid, hvor metalkunsten var begrænset til få” (Sayce’s Races osv.). De viste Israel venlighed på deres vandring gennem ørkenen. De fulgte dem på deres march så langt som til Jeriko (Dom 1,16) og vendte derefter tilbage til deres gamle tilholdssteder blandt amalekitterne, i ørkenen syd for Juda. Senere opretholdt de venskabelige forbindelser med israelitterne, da disse havde bosat sig i Kanaan (Dom 4,11, 17-21; 1 Sam 27,10; 30,29). Rekabitterne tilhørte denne stamme (1 Krøn 2,55), og på Jeremias’ tid (35,7-10) omtales de som nogle, der fulgte deres nomadiske skikke. Saul bød dem drage bort fra amalekitterne (1 Sam 15,6), da han, i lydighed mod den guddommelige befaling, skulle til at “slå Amalek.” Og hans begrundelse er: “for I viste venlighed mod alle Israels børn, da de drog op fra Egypten.” Således “er Gud ikke uretfærdig, så han glemmer den venlighed, der er vist mod hans folk; men den skal huskes en anden dag, senest på den store dag, og gengældes i de retfærdiges opstandelse” (M. Henry’s Commentary). De nævnes sidste gang i Skriften i 1 Sam 27,10; jf. 30,20.

International Standard Bible Encyclopedia

ke'-nits (ha-qeni, haqeni; i 4 Mos 24,22 og Dom 4,11, qayin; af hoi Kenaioi, hoi Kinaioi): En nomadestamme, der nævnes i forbindelse med forskellige andre folk. De nævnes først sammen med kadmonitterne og kenizzitterne blandt de folk, hvis land blev lovet til Abram (1 Mos 15,19). Bileam, der ser dem fra Moabs højder, laver et ordspil på deres navn, som ligner det hebraiske ken, "en rede", og profeterer deres ødelæggelse, skønt deres rede var "sat i klippen"--muligvis en henvisning til byen Sela. Moses' svigerfar, Jetro, kaldes "Midians præst" i 2 Mos 3,1; 2 Mos 18,1; men i Dom 1,16 beskrives han som kenit, hvilket viser et nært forhold mellem kenitterne og Midian. På tidspunktet for Siseras nederlag slog Heber, en kenit, der havde "fred" med Jabin, kongen af Hasor, sit telt op langt nord for sine fædrene bosteder (Dom 4,17). Der boede kenitter blandt amalekitterne på Sauls tid (1 Sam 15,6). De blev skånet, fordi de havde "vist godhed mod alle Israels børn, da de drog op fra Egypten." David forbinder i sit svar til Akish kenitterne med indbyggerne i det sydlige Juda (1 Sam 27,10). Blandt Juda stammes forfædre medtager Krønikeskriveren kenitten Hammat, rekabitternes far (1 Krøn 2,55). Disse sidste fortsatte med at bo i telte og praktisere de gamle nomadiske skikke (Jer 35,6).igt varieret landskab, med smilende kornmarker og høje klædt med eg og terebinthe.

Ordet qeni betyder på aramæisk "smed." Professor Sayce mener, at de i virkeligheden kan have været en stamme af smede, der lignede "sigøjnerne i det moderne Europa, såvel som middelalderens omvandrende kedelflikkere eller smede" (HDB, under ordet). Dette ville forklare deres forbindelser med de forskellige folk, blandt hvilke de ville opholde sig for at udøve deres erhverv.

Hos Josefus optræder de som Kenetides, og i Ant, IV, vii, 3 kalder han dem "sikemitternes slægt."

W. Ewing

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).