Kenitter

Smede, navnet på en stamme, der boede i ørkenen mellem det sydlige Israels land og Sinajs bjerge. Jetro tilhørte denne stamme (Dom 1,16). Han kaldes en “midjanit” (4 Mos 10,29), og deraf har man sluttet, at midjanitterne og kenitterne var den samme stamme. De var omvandrende smede, “sigøjnerne og de rejsende kedelflikkere i den gamle orientalske verden. De udgjorde et vigtigt lav i en tid, hvor metalkunsten var begrænset til få” (Sayce’s Races osv.). De viste Israel venlighed på deres vandring gennem ørkenen. De fulgte dem på deres march så langt som til Jeriko (Dom 1,16) og vendte derefter tilbage til deres gamle tilholdssteder blandt amalekitterne, i ørkenen syd for Juda. Senere opretholdt de venskabelige forbindelser med israelitterne, da disse havde bosat sig i Kanaan (Dom 4,11, 17-21; 1 Sam 27,10; 30,29). Rekabitterne tilhørte denne stamme (1 Krøn 2,55), og på Jeremias’ tid (35,7-10) omtales de som nogle, der fulgte deres nomadiske skikke. Saul bød dem drage bort fra amalekitterne (1 Sam 15,6), da han, i lydighed mod den guddommelige befaling, skulle til at “slå Amalek.” Og hans begrundelse er: “for I viste venlighed mod alle Israels børn, da de drog op fra Egypten.” Således “er Gud ikke uretfærdig, så han glemmer den venlighed, der er vist mod hans folk; men den skal huskes en anden dag, senest på den store dag, og gengældes i de retfærdiges opstandelse” (M. Henry’s Commentary). De nævnes sidste gang i Skriften i 1 Sam 27,10; jf. 30,20.