Siv

I Es 58,5 gengivelsen af et ord, der betegner noget, som “hører til en mose”, ud fra den jordbund, hvori det vokser (Es 18,2). Det blev undertiden flettet til reb (Job 41,2; KJV, “krog”, RV, “reb”, bogst. “sivsnor”).

I 2 Mos 2,3, Es 18,2 (RV, “papyrus”) er dette ord oversættelsen af det hebraiske gome, som betegner planten som fugtopsugende. I Es 35,7 og Job 8,11 gengives det med “siv”. Dette var den egyptiske papyrus (papyrus Nilotica). Den fandtes i oldtiden i stor mængde i Egypten. Egypterne lavede klæder og sko og forskellige redskaber af den. Den blev brugt til at fremstille Moses' ark (2 Mos 2,3, 5). De nederste dele af stænglen blev brugt som føde. Den indre bark blev skåret i strimler, som blev syet sammen og tørret i solen, så de dannede den papyrus, man brugte til at skrive på. Den findes ikke længere i Egypten, men vokser frodigt i Israels land, i Huleh-sumpene og i sumpene ved den nordlige ende af Gennesaret Sø.