Bæger

Et vinbæger (1 Mos 40,11, 21), hvoraf forskellige former findes på assyriske og egyptiske monumenter. Alle Salomos drikkekar var af guld (1 Kong 10: 21). De bægre, der nævnes i Det Nye Testamente, var lavet efter romerske og græske modeller og var undertiden af guld (Åb 17,4).

Kunsten at spå ved hjælp af et bæger blev praktiseret i Egypten (1 Mos 44,2-17) og i Østen i almindelighed.

“Frelsens bæger” (Sl 116,13) er taksigelsens bæger for den store frelse. “Trøstens bæger” (Jer 16,7) henviser til skikken med, at venner sendte madretter og vin for at trøste slægtninge i sorg (Ordsp 31,6). I 1 Kor 10,16 sættes “velsignelsens bæger” i kontrast til “dæmoners bæger” (1 Kor 10,21). Nadverbægeret er “velsignelsens bæger”, fordi der udtales velsignelse over det (Matt 26,27; Luk 22,17). “Bægerets del” (Sl 11,6; 16,5) betegner ens livsvilkår, gunstige eller ugunstige. Et “bæger” er også et billede på sanselig tillokkelse (Jer 51,7; Ordsp 23,31; Åb 17,4). Vi læser også om “forfærdelsens bæger”, “skælvningens bæger” og “Guds vredes bæger” (Sl 75,8; Es 51,17; Jer 25,15; Klag 4,21; Ez 23,32; Åb 16,19; jf. Matt 26,39, 42; Joh 18,11). Bægeret er også symbolet på døden (Matt 16,28; Mark 9,1; Hebr 2,9).