Ostraka

os'-tra-ka: Ordet ostracon ("potteskår," hebraisk cheres) forekommer i Job 2,8 (Septuaginta), kai elaben ostrakon, "og han tog sig et potteskår." Lerkar var i almindelig brug i oldtiden (de nævnes to gange i Det Nye Testamente: skeue ostrakina (2 Kor 4,7; 2 Tim 2,20)), og de knuste stykker af dem, som kunne samles op næsten hvor som helst, blev brugt til forskellige formål. På de glatteste af disse stykker uglaseret keramik kunne selv den fattigste med blæk skrive sine notater, kvitteringer, breve eller tekster.

1. Hebraiske ostraka:

Et heldigt fund i Samaria (1910), gjort blandt ruinerne af Akabs palads, har bragt 75 hebraiske ostraka for dagen, skrevet med blæk i fønikisk skrift, med regnskaber og notater vedrørende private forhold og sandsynligvis dateret til Akabs tid. Deres historiske bidrag er, bortset fra omtalen af mange person- og stednavne, beskedent; men for den gamle hebraiske skrift og i mindre grad for hebraiske ord og former har de værdi, mens det forhold, at vi i dem har dokumenter, som faktisk er skrevet i Israel i det 9. århundrede f.Kr., giver dem en usædvanlig interesse. Ostrakas karakter gør, at de kan bevares under forhold, som hurtigt ville ødelægge pergament, skind eller papyrus, og dette fund i Israels land vækker håb om flere og mere betydningsfulde fund.

2. Græske ostraka:

Græske ostraka i store mængder er fundet i Egypten; de bevarer dokumenter af mange slags, især skattekvitteringer. Teksterne til omkring 2.000 af disse er blevet offentliggjort, først og fremmest af Wilcken (Griechische Ostraka, 2 bind, 1899), og de tjener til på uventede måder at belyse det dagligdags græske sprog hos almindelige mennesker i Egypten gennem den ptolemæiske, romerske og byzantinske periode. Ligesom papyrerne hjælper de med at kaste lys over Det Nye Testamentes syntaks og leksikografi såvel som over oldtidens liv i almindelighed.

3. Nytestamentlige ostraka:

Det siges, at stoikeren Kleanthes, fordi han var for fattig til at købe papyrus, plejede at skrive på ostraka; men der er endnu ikke fundet rester af klassisk litteratur på de hidtil opdagede ostraka. I nogle tilfælde er kristne litterære tekster dog bevaret på ostraka. For nogle år siden købte Bouriant i Øvre Egypten 20 ostraka, sandsynligvis fra det 7. århundrede, indskrevet med den græske tekst til dele af evangelierne. Ostrakaene har forskellige størrelser og bevarer blandt andet én lang sammenhængende passage (Luk 22,40-71), som strækker sig over 10 af stykkerne. Ostrakaene indeholder fra 2 til 9 vers hver og dækker Matt 27,31; Matt 27,32; Mark 5,40; Mark 5,41 (9,3); 9,17.18.22; 15,21; Luk 12,13-16; Luk 22,40-71; Joh 1,1-9; Joh 1,14-17; Joh 18,19-25; Joh 19,15-17. Teksterne er skrevet med 3 forskellige hænder og vidner om de fattiges interesse for evangeliet i århundredet for den arabiske erobring. Et andet sent ostracon har en grov tegning med betegnelsen "Skt. Peter evangelisten," måske med hentydning til Peters evangelium.

4. Koptiske ostraka:

Koptiske ostraka er også talrige, især fra den byzantinske periode, og de er af endnu større interesse for kristen historie end de græske. Et sa`idisk ostracon bevarer perikopen om kvinden grebet i ægteskabsbrud (Joh 7,53-8), som ellers ikke er bevidnet i det sa`idiske Nye Testamente. En kristen hymne til Maria, beslægtet med lovsangene hos Lukas, og nogle kristne breve er blevet fundet. W.E. Crums arbejde med de koptiske ostraka er af særlig betydning. Se desuden Deissmann, Light from the Ancient East, 1910; Lyon, Harvard Theol. Review, januar 1911.

Edgar J. Goodspeed