Rulle (bogrulle)

rol: Den sædvanlige bogform i bibelsk tid. Den havde været i brug i Egypten i måske 2.000 år på det tidspunkt, hvor de tidligste bibelske bøger ifølge Pentateuken blev skrevet i denne form. Den babyloniske tavle synes at have været den fremherskende form i Kanaans land indtil omkring 1350 f.Kr., men senest i 1100 f.Kr. havde rullen allerede i nogen tid været i fast brug så langt mod nord som Byblos. To hebraiske ord, gillayon, meghillah, ét aramæisk, cephar, og ét græsk ord, biblion, er således oversat i King James Version. Cephar (Ezra 6,1, Revised Version (British and American) "arkiver", randnote "bøger"), med den tilsvarende hebraiske form cepher, er det generiske ord for ethvert helt værk, stort eller lille, men som bogform (Es 34,4) kan det betyde "rulle", og ifølge Blau (s. 37, 45 osv.) betyder det aldrig noget andet. Begge de andre ord synes at være forbundet med galal, "rulle", som er den tekniske betegnelse for at åbne eller lukke en bog. Meghillath cepher (Jer 36,2) betyder den uskrevne rulle, eller rullen betragtet i sin materielle form i modsætning til værket. Meghillah, som findes i Ezra 6,2 (English Versions of the Bible, "rulle"), Jeremias (ofte), Ezekiel (ofte) og Zakarias, er et noget sent ord og kom til at betyde en lille rulle (men med et fuldstændigt værk) til forskel fra en bog, således svarende til den moderne skelnen mellem pamflet og bog eller dokument og bog. Ordet gillayon oversættes i Revised Version (British and American) som "tavle" og anses almindeligvis for at betyde (Es 8,1) en eller anden glat overflade, svarende til det samme ord i Es 3,23, som gengives "håndspejl". Men "cylindersegl" ville muligvis passe til meningen i begge tilfælde; idet dette i det ene tilfælde blev hængt om halsen som et smykke og i det andet blev forsynet med en personlig navneindskrift.

Biblion betragtes af bibeloversætterne som svarende til meghillah i betydningen lille rulle. Faktisk bruges det 4 gange i Septuaginta til Jer 36 som oversættelse af meghillah, men langt oftere er det oversættelsen af cepher, som det faktisk er den korrekte tekniske ækvivalent til (Birt, Buchrolle, 21). Ja, "den lille bog" (Thayer, Lexicon, 101) stemmer næppe med forestillingerne om himlene som en bogrulle, om Lammets Livets Bog eller om den vældige mængde bøger i Joh 21,25, skønt det i Luk 4,17 måske svarer nøje til meghillah i betydningen en fuldstændig rulle og et fuldstændigt værk, som samtidig er en hel del af et større værk. Dets brug i Åb 6,14 minder om Es 34,4 ("bogrulle") og er afgørende for rulleformen. Det er nemlig altid teknisk set en rulle og aldrig en codex eller en tavle.

Det er ikke sandsynligt, at Esajas og Johannes (her og i hans evangelium, 21,25) direkte henviser til den babyloniske idé om, at himlene er en række skrevne tavler, eller til det rabbinske udsagn om, at "hvis alle oceanerne var blæk, alle siv penne, himlene og jorden ark at skrive på, og alle mennesker skrivere, ville det stadig ikke være tilstrækkeligt til at nedskrive mine mestres lære" (Blau, op. cit., 34). Ikke desto mindre antyder "hele Kosmos" dog "himlene og jorden" som ark at skrive på, og under det hele ligger der måske en forestilling om himlens brede udstrækning som en rulle at skrive på.

LITTERATUR.

Birt, Die Buchrolle in der Kunst, Leipzig, 1907; Jew Encyclopedia, XI, 126-34, "Scroll of the Law"; Blau, Studien z. althebr. Buchwesen, Strassburg, 1902, 37-66 osv., og litteraturen under artiklen "Writing," især Gardthausen, 134-54.

E. C. Richardson