Shimei

shim'-e-i (shim`i, muligvis "hør mig (El)" eller "(Jah)"; Semeei, Semei): Et navn, der forekommer hyppigt gennem Det Gamle Testamentes optegnelser, undertiden med små variationer i formen i engelske bibeloversættelser. King James Version har "Shimi" i 2 Mos 6,17; "Shimhi" i 1 Krøn 8,21; "Shimeah" i 2 Sam 21,21. Revised Version (British and American) har "Shimeites" i Zak 12,13, hvor King James Version har "Shimei," og 4 Mos 3,21 for King James Versions "Shimites." Engelske bibeloversættelser har "Shema" i 1 Krøn 8,13; 1 Krøn 8,21 randnote for "Shimei" i 8,21. I alle de øvrige af de mange forekomster i King James Version og Revised Version (British and American) er formen "Shimei."

(1) Et slægtsnavn blandt levitterne før og efter eksilet; mindst fem af dem bar det:

(a) Søn af Gershon og sønnesøn af Levi (2 Mos 6,17; 4 Mos 3,18; 1 Krøn 6,17; 1 Krøn 23,7; 1 Krøn 23,10). Teksten i 1 Krønikebog 6 og 23 er fordærvet, hvilket gør det vanskeligt at følge de forskellige slægtsregistre og identificere de enkelte Shimi'er. Tydeligvis er den i 23,9 en skriverfejl for en af de fire sønner af Ladan eller Libni, hvis navne gives i det foregående vers.

(b) En forfader til musikeren Asaf (1 Krøn 6,42), muligvis den samme som (a) ovenfor, idet Jahat, søn af South (sammenlign 1 Krøn 23,10), ved en afskriverfejl er blevet ombyttet, så det læses, som om han var far til South

(c) En efterkommer af levitternes meraritisk gren (1 Krøn 6,29).

(d) En af de 288 oplærte sangere i helligdommens tjeneste under Asaf (1 Krøn 25,17).

(e) En af levitterne, som hjalp med at rense templet under Hizkijas reform (2 Krøn 29,14). Han var efterkommer af musikeren Heman. Hizkija satte ham senere sammen med Konanja til at have det øverste tilsyn med "offerydelserne og tienderne og de indviede ting", som blev bragt ind i de kamre i Jahves hus, der var gjort klar til dem (2 Krøn 31,11; 2 Krøn 31,12).

(f) En levit, som under Ezra skilte sig af med sin fremmede hustru (Ezra 10,23), "Semeis" i 1 Esdras 9,23.

(2) Den bedst kendte bibelske person med dette navn er benjaminitten, af Sauls slægt (2 Sam 16,5-12; 2 Sam 19,16-20; 1 Kong 2,8; 1 Kong 2,9; 1 Kong 2,36-46), som mødte David ved Bahurim, da han flygtede fra Absalom, og på bitter og fejt vis forbandede og angreb den hårdt pressede konge. Tilsyneladende førte Davids flugt til Jordan gennem en smal kløft, på hvis ene side, eller på højderyggen ovenover, Shimi stod i sikkerhed, mens han kastede sten efter David og hans mænd og forbandede, mens han kastede (2 Sam 16,5; 2 Sam 16,6). Hans had til David, der havde fortrængt hans kongelige slægtning Saul, havde længe ulmet i hans smålige hjerte; og nu bryder flammen ud, mens den gamle og tilsyneladende hjælpeløse konge flygter for sin egen søn. Shimi griber den længe eftertragtede lejlighed til at udgyde sit hjertes ætsende had. Men da Davids trofaste følgesvende ville krydse kløften for hurtigt at gøre det af med Shimi, forbød den ædle konge dem det med disse bemærkelsesværdige ord: "Se, min søn, som er udgået af mit indre, søger mit liv; hvor meget mere kan da ikke denne benjaminit gøre det? Lad ham være, og lad ham forbande; for Jahve har befalet ham det. Måske vil Jahve .... gengælde mig med godt for hans forbandelse" (2 Sam 16,11; 2 Sam 16,12). Efter Absaloms nederlag, da kongen vendte tilbage sejrrig og retfærdiggjort, mødte Shimi ham ved Jordan med den mest krybende bekendelse og med troskabsløfter (2 Sam 19,16-23).

Kongen skånede hans liv; men kort før sin død pålagde han sin søn Salomo at sørge for, at den skyldige straf ramte Shimi for hans synder: "Du skal bringe hans grå hår ned til Sheol med blod" (1 Kong 2,9). Da Salomo kom på tronen, tilkaldte han Shimi og bød ham bygge et hus i Jerusalem, som han skulle komme til, og som han ikke måtte gå ud fra under dødsstraf (1 Kong 2,36-38). Da Shimi efter nogle år følte sig sikker, forlod han sit hjem i Jerusalem for at indfange nogle undvegne slaver (1 Kong 2,39-41), og som følge heraf blev han straks ekspederet af denne grufulde blodhævner, den kongelige bøddel, "Benaja, Jojadas søn", som "faldt over ham", ligesom han havde gjort over Adonija og Joab, "så han døde" (1 Kong 2,46).

(3) En anden benjaminit, nævnt sammen med Rei som en officer i kongens livvagt, der var tro mod David under Adonijas oprør (1 Kong 1,8). Josefus læser Rei som et fællesnavn og beskriver Shimi som "Davids ven." Han skal identificeres med Elas søn (1 Kong 4,18), som Salomo, sandsynligvis på grund af hans troskab, udnævnte til en af de 12 øverste forsyningsembedsmænd, der var sat over hele Israel, "som sørgede for føde til kongen og hans husstand."

(4) En mand af en vis betydning i Benjamins stamme (1 Krøn 8,21), hvis hjem var i Ajjalon, hvor han var et "overhoved for fædrenehuse" (1 Krøn 8,13); men hans efterkommere boede i Jerusalem (1 Krøn 8,28). I King James Version kaldes han "Shimhi"; i 1 Krøn 8,13 kaldes han "Shema."

(5) En anden benjaminit, en forfader til Mordokaj (Est 2,5), "Semeias" i Tilføjelser til Ester 11,2.

(6) En bror til David (2 Sam 21,21, King James Version "Shimeah"); i 1 Sam 16,9 kaldes han "Shammah"; sammenlign "Shimeah," "Shimea."

(7) En mand af Juda, kaldet "ramatitten", som var "over vingårdene" i Davids regeringstid (1 Krøn 27,27).

(8) En simeonit, der levede på Davids tid (1 Krøn 4,26; 1 Krøn 4,27), hvis vigtigste krav på udmærkelse var, at han var far til 16 sønner og 6 døtre. Efterkommerne af et så talrigt afkom kunne ikke ernære sig i deres fædrene hjem i Be'ersheba og faldt i Hizkijas dage over Gerar og fordrev "Hams sønner" (1 Krøn 4,39, Septuaginta), og over Se'irs bjerg, hvor de drev amalekitterne ud (1 Krøn 4,43).

(9) En mand af Ruben, søn af Gog (1 Krøn 5,4).

(10), (11) To mænd af "Israel", dvs. ikke præster eller levitter, den ene "af Hashums sønner" (Ezra 10,33), den anden "af Banis sønner" (Ezra 10,38), som sendte deres fremmede hustruer bort på Ezras befaling; i 1 Esdras kaldes de henholdsvis "Semei" (9,33) og "Someis" (9,34).

(12) En bror til Zerubbabel (1 Krøn 3,19).

Shim'itterne var efterkommere af Shim'i, Levis sønnesøn; jf. (1) (a) ovenfor (4 Mos 3,21; Zak 12,13).

Edward Mack