Shimei
Berømt.
En søn af Gershon og sønnesøn af Levi (4 Mos 3,18; 1 Krøn 6,17, 29); kaldt Shimi i 2 Mos 6,17.
En benjaminit af Sauls hus, som kastede sten efter og forbandede David, da han nåede Bahurim under sin flugt fra Jerusalem i forbindelse med Absaloms oprør (2 Sam 16,5-13). Efter Absaloms nederlag “kom han krybende til kongen og bad ydmygt om tilgivelse; han havde tusind af sine benjaminitiske stammefæller med sig og fremstillede det sådan, at han oprigtigt angrede sin forbrydelse og som den første af hele Israels hus havde skyndt sig at vise kongen hyldest” (19,16-23). David tilgav ham; men på sit dødsleje gav han Salomo særlige instrukser vedrørende Shimei, hvis troskab han synes at have været i tvivl om (1 Kong 2,8, 9). Han blev henrettet på Salomos befaling, fordi han havde brudt sit ord ved at forlade Jerusalem og tage til Gat for at hente to af sine tjenere, som var flygtet (36-46).
En af Davids vældige mænd, som nægtede at anerkende Adonija som Davids efterfølger (1 Kong 1,8). Han er sandsynligvis den samme person, som andetsteds (4,18) kaldes “Elas søn.”
En søn af Pedaja, Zerubbabels bror (1 Krøn 3,19).
En simeonit (1 Krøn 4,26, 27).
En rubenit (1 Krøn 5,4).
En levit af Gershons slægt (1 Krøn 6,42).
En ramathit, som var “over vingårdene” hos David (1 Krøn 27,27).
En af Hemans sønner, som hjalp ved renselsen af templet (2 Krøn 29,14).
En levit (2 Krøn 31,12, 13).
En anden levit (Ezra 10,23). “Shimeis slægt” (Zak 12,13; RV, “shimeiternes slægt”) var efterkommerne af Shimei (1).
Se også
Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei Person Shimei
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).