Skatteansætter

a-ses'-er: Bogstaveligt: en, der sidder ved siden af en anden, en medhjælper; hos de gamle især en medhjælper for kongen (sammenlign "The assessor of his throne," Dryden, Miltons P.L., bog vi), eller for dommeren (se Dryden, Virgils Æneide, vi.583). Senere kom det til at betyde en, der vurderer personer eller ejendom med henblik på beskatning.

(1) Kongelige embedsmænd i Israel har den generelle titel sarim, "fyrster", og denne generelle titel omfattede den embedsmand, der var "over skatten", og som synes at have haft ansvar for skatteansættelsen såvel som opkrævningen af skatter. I det senere monarkis dage synes "forvalteren over det kongelige hus", "den kongelige forvalter og øverste kammerherre", at have haft en sådan vigtig stilling (Es 22,15; Es 36,3; Es 36,22).

(2) De tidlige konger synes ikke at have pålagt folket tunge skatter, men hos profeterne finder vi meget om den uretfærdighed og udpresning, som disse embedsmænd øvede mod landets fattige (sammenlign Am 2,6; Am 2,7; Es 5,8; Jer 5,28; Mika 3,11). Særlige skatter synes at være blevet pålagt for at imødekomme nødsituationer (sammenlign 2 Kong 23,35), men det er ikke klart, at noget i retning af en regelmæssig jordskat eller ejendomsskat fandtes i tidlige tider; dog kan noget af den art være omtalt i den belønning, Saul lovede den, der dræbte Goliat (1 Sam 17,25), og i den tiendedel, der nævnes i 1 Sam 8,15-17. Judas konger synes frit at have gjort brug af templets skatte.

(3) Senere "bortforpagtede" den romerske regering provinsernes skatter. Tolderne, eller skatteopkræverne, i evangelierne synes at have været agenter for den kejserlige prokurator i Judæa, i stedet for direkte agenter for de store romerske finansselskaber, som sædvanligvis overlod arbejdet med at opkræve skatterne til deres egne embedsmænd.

Under kejsertiden var der rigeligt kejserligt apparat til rådighed for den regelmæssige skatteopkrævning, og kejseren udpegede en prokurator i hver provins, hvis opgave det var at føre tilsyn med opkrævningen af indtægter. Nogle jøder fandt virksomheden indbringende, men disse var genstand for deres landsmænds afsky. Se tolder.

George B. Eager