Skarv

(3 Mos 11,17; 5 Mos 14,17), hebr. shalak, “dykkende” eller “styrtende ned,” (Phalacrocorax carbo), regnet blandt de “urene” fugle; af samme familiegruppe som pelikanen. Den er en “dykkende” fugl og er almindelig ved kysterne og ø-havene i Israels land. Nogle mener, at det hebraiske ord bør gengives “sule” (Sula bassana, “solan goose”); andre, at det er “ternen” eller “hav-svalen,” som også hyppigt findes ved kysterne i Israels land såvel som ved Galilæas Sø og i Jordandalen i flere måneder af året. Men der er ingen grund til at afvige fra den almindelige gengivelse.

I Es 34,11, Sef 2,14 (men i RV, “pelikan”) er det hebraiske ord, der gengives med dette navn, ka’ath. Det oversættes “pelikan” (se dette) i Sl 102,6. Ordet betyder bogstaveligt “opkasteren,” og pelikanen kaldes sådan, fordi den kaster skaller og andre ting op, som den glubsk har slugt.