Skorpion

skor'-pi-un (aqrabh; sammenlign arabisk aqrab, "skorpion"; ma`aleh `aqrabbim, "Akrabbims opstigning"; skorpios. Bemærk, at det græske og det hebraiske kan være beslægtede; sammenlign, når vokalerne udelades, `krb og skrp): I 5 Mos 8,15 har vi: "som førte dig gennem den store og frygtelige ørken, hvor der var brændende slanger (nachash saraph) og skorpioner (`aqrabh)." Rehabeam (1 Kong 12,11; 1 Kong 12,14; 2 Krøn 10,11; 2 Krøn 10,14) siger: "Min far tugtede jer med piske, men jeg vil tugte jer med skorpioner." Ezekiel får besked på at profetere for Israels børn (2,6), og: "Vær ikke bange for dem, og vær ikke bange for deres ord, selv om tornekrat og tidsler er hos dig, og du bor blandt skorpioner." "Akrabbims opstigning," den nordlige ende af Wadi-ul-`Arabah, syd for Det Døde Hav, nævnes 3 gange som en grænse (4 Mos 34,4; Jos 15,3; Dom 1,36). Jesus siger til de halvfjerds (Luk 10,19): "Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner," og igen i Luk 11,12 siger han: "Eller hvis han beder om et æg, vil han så give ham en skorpion?"

Bemærk, at vi her har tre dobbeltpar: brødet og stenen, fisken og slangen, og ægget og skorpionen, mens vi i stedet hos Matthæus (7,9 f) kun har brødet og stenen og fisken og slangen. Encyclopedia Biblica (s.v. "Scorpion") forsøger sindrigt at bringe Lukas i nærmere overensstemmelse med Matthæus ved at udelade det andet dobbeltpar hos Lukas, dvs. fisken og slangen, idet den anfører flere tekster som belæg for udeladelsen, og læser opson, "fisk," for oon, "æg."

I Åb 9,2-10 kommer der ud af afgrundens røg vingede skabninger ("græshopper," akrides) som krigsheste med kroner af guld, med menneskeansigter, kvindehår, løvetænder, brynjer af jern og med stikkende haler som skorpioner. I Siraks Bog 26,7 siges det om en ond hustru: "Den, der griber fat i hende, er som en, der griber en skorpion." I 1 Makk 6,51 finder vi omtale af "stykker [@skorpidia, diminutiv af skorpios til at kaste pile." Hos Plutarch bruges skorpios i samme betydning (Liddell and Scott, under ordet skorpios.

I det sted, der er citeret fra Femte Mosebog, og sandsynligvis også i navnet "Akrabbims opstigning," finder vi henvisninger til den store forekomst af skorpioner, især i landets varmere egne. Selv om der findes et græsk ordsprog: "Led efter en skorpion under hver sten," ville få være enige i Tristrams kategoriske udsagn (NHB) om, at "hver tredje sten med sikkerhed skjuler en." Ikke desto mindre må lejrdeltagere og mennesker, der sover på jorden, udvise forsigtighed for at undgå deres stik, som, selv om de ofte er yderst smertefulde i flere timer, sjældent er dødelige.

Skorpioner er egentlig ikke insekter, men hører sammen med edderkopper, mider og flåter til Arachnidae. Skorpionerne i Israels land er sædvanligvis 2 eller 3 tommer lange (ca. 5-8 cm). Den korte forkrop bærer et kraftigt par kæber, to lange lemmer, der ender i klosakse, som får skabningen til at ligne en lille krebs eller hummer, og fire par ben. Resten af kroppen består af bagkroppen, en bred del i forlængelse af forkroppen, og en slank del, der danner den lange hale, som ender med brodden. Halen bæres sædvanligvis krummet hen over ryggen og bruges til at stikke byttet til bevidstløshed. Skorpioner lever mest af insekter, som de ligger på lur efter. Skorpionfamilien er bemærkelsesværdig ved at have eksisteret med meget lille forandring fra silurtiden til nutiden.

Det synes ikke nødvendigt at antage, at Rehabeams ord (1 Kong 12,11 osv.) henviser til en pisk, der blev kaldt en skorpion, men snarere at ligesom en skorpions stik er værre end slaget fra en pisk, sådan ville hans behandling være hårdere end hans fars.

Alfred Ely Day