Vægt

bal'-ans Det engelske ord "balance" kommer fra latin bilanx = "med to vægtskåle" (bi = "to" og lanx = "tallerken" eller "vægtskål"). Det bruges til at gengive tre hebraiske ord:

(1) mo'znayim (3 Mos 19,36; Job 6,2; Sl 62,9; Ordsp 11,1; Es 40,12; Es 40,15; Jer 32,10, osv.);

(2) qaneh (Es 46,6), og

(3) pelec (Ordsp 16,11).

Det findes i ental, fx "en retfærdig vægt" (Ordsp 16,11); "et par vægtskåle" (Åb 6,5, osv.), såvel som i flertal, fx "rette vægte" (3 Mos 19,36), "vejet på vægtskålene" (Dan 5,27 osv.).

1. Vægte hos de gamle hebræere; delene osv.:

(1) De gamle hebræeres "vægte" adskilte sig kun lidt, om overhovedet, fra dem, egypterne brugte (Wilkinson, Anc. Egypt (1878), II, 246 f). De bestod sandsynligvis af en vandret stang, enten drejet omkring en lodret stang (se Erman, Aegypten, I, 615 for lignende egyptiske vægte) eller ophængt i en snor og holdt i hånden, den mere primitive form. Ved stangens ender var der skåle eller kroge, hvorfra de ting, der skulle vejes, blev ophængt, undertiden i poser.

En god beskrivelse af den mere udviklede og endelige form er denne: En bjælke med sit omdrejningspunkt i midten og sine arme nøjagtigt lige lange. Fra enderne af armene var der ophængt to vægtskåle, den ene til at modtage den genstand, der skulle vejes, den anden modvægten, eller loddet.

(2) Lodderne var først af sten og kaldes sådan i 5 Mos 25,13 King James Version, randnote. Et par vægtskåle (KJV "a pair of balances") bruges i Åb 6,5 billedligt om vægten som helhed; kun én gang bruges bjælken sådan, i Es 46,6, bogstaveligt: "vejer sølv i bjælken." Om Abraham fortælles det (1 Mos 23,16), at han "vejede sølvet."

2. Sandsynligvis af babylonisk oprindelse:

Grundlaget og udspringet for alle systemer af vægte og mål skal, mener man nu, spores til Babylonien; men de primitive redskaber og systemer blev genstand for mange ændringer, efterhånden som de kom ind i andre områder og gik over i de afledte systemer. Den romerske "vægt" er den samme som vores bismer (folkeligt kaldt "stillyards"). Sammenlign den kinesiske, danske osv.

3. Vejesystemet udsat for svig:

Selv om "vægtene" i oldtiden var groft konstrueret, kunne vejningen udføres ganske nøjagtigt, som man kan se ved brugen af lige så primitive vægte i Østen i dag. Men systemet var udsat for svig. En "falsk vægt" kunne bogstaveligt være en, der var konstrueret sådan, at armene var af ulige længde, hvor den længere arm naturligvis ville være bestemt til den vare, der skulle vejes. Systemet var dog udsat for forskellige andre snedige misbrug dengang som nu; derfor understreges betydningen i Guds øjne af "sande lodder" og en "retfærdig vægt" igen og igen (se 3 Mos 19,36; Ordsp 11,1; Ordsp 16,11; Ordsp 20,23; Am 8,5; Mika 6,11, osv.).

4. "Onde vægte" fordømmes:

"En falsk vægt er en vederstyggelighed for Jahve" (Ordsp 11,1; jf. Ordsp 20,23), og "en retfærdig vægt og vægtskåle er Jahves" (Ordsp 16,11). Hos 12,7 fordømmer "svigens vægtskåle" i den ugudeliges hånd; Am 8,5 (KJV) råber op mod at "forfalske vægtene med svig," og Mika 6,11 fordømmer "onde vægte." Ja, retfærdigheden i en retfærdig vægt og sande lodder og uretten i falske vægte understreges overalt af Israels lovgivere, profeter og morallærere, og den prædikant eller lærer, der i dag vil afsløre og fordømme sådanne ting i Guds navn, behøver ikke at mangle tekster og fortilfælde.

Se vægte og mål.

LITTERATUR.

Wilkinson, Ancient Egypt; Erman, Egypt; Lepsius, Denkmaler; og artikler om "Balance" osv. i Smith, DB, EB, Jewish Encyclopedia, HDB, osv.

George B. Eager

wat (mål for mængde) mishqal, (mishqol (Ez 4,10), fra shaqkal, "at veje" 'ebhen, "en sten", brugt til vejning på vægten): Vægte var almindeligvis af sten eller bronze (eller af bly, Zak 5,7; Zak 5,8). De havde forskellige former, såsom de løveformede vægte fra Babylonien og Assyrien, eller form som fugle og andre dyr. De hebraiske og fønikiske vægte var, når de var lavet af sten, tøndeformede eller tenformede, men i bronze var de ofte kubiske eller ottekantede eller med talrige flader (se illustration under WEIGHTS AND MEASURES). Halvkugleformede eller kuppelformede stenvægte er fundet i Israels land (PEFS, 1902, s. 344; 1903, s. 117; 1904, s. 209).

Billedligt: Udtrykket "uden vægt" (2 Kong 25,16) betegner en mængde, der er for stor til at blive anslået. "Vægt af herlighed" (2 Kor 4,17, baros) har en lignende betydning, men med en åndelig henvisning. "Vægtig", "vægtigere" (Matt 23,23; 2 Kor 10,10, barus, baruteros) betegner det, der er vigtigt. Det græske (ogkos) (Hebr 12,1) bruges i betydningen byrde, hindring, ligesom også det hebraiske neTel (Ordsp 27,3).

H. Porter