Velsignet

bles'-ed (barukh): Hvor der henvises til Gud, har dette ord betydningen "lovprisning", som i 1 Sam 25,32: "Velsignet være Jahve, Israels Gud." Men hvor mennesket er i tankerne, bruges det i betydningen "lykkelig" eller "begunstiget", og oftest sådan i Salmerne og evangelierne, som for eksempel: "Velsignet er den mand, der ikke vandrer efter de ugudeliges råd" (Sl 1,1); "Velsignet er du blandt kvinder" (Luk 1,42); "Velsignede er de fattige i ånden" (Matt 5,3).

Se saligprisningerne.