Vente

wat:

1. Substantivet:

Ordet bruges i Det Gamle Testamente både som substantiv og som verbum. I Det Nye Testamente forekommer det kun som verbum. 'erebh, ma'arabh, betyder et skjult gemmested med henblik på et pludseligt angreb, et baghold.

(1) "Ligge på lur": "Abimelek stod op .... fra sit baghold" (Dom 9,35 King James Version); "Når de .... bliver i skjul for at ligge på lur" (Job 38,40).

(2) "Lægge baghold": "De omringede ham og lagde baghold for ham" (Dom 16,2).

2. Verbet:

(1) sharath, "at tjene", "at gøre tjeneste", at handle i egenskab af tjener eller opvarter: "Disse tjente kongen" (2 Krøn 17,19). Brugt især i denne betydning om hærens ceremonielle tjeneste: "De skal gå ind for at gøre tjeneste i arbejdet ved mødeteltet" (4 Mos 8,24; jf. 8,25); "Levitterne tager vare på deres tjeneste" (2 Krøn 13,10 King James Version). "Vente ved" forekommer i samme betydning i Det Nye Testamente: "De, som gør tjeneste ved (Revised Version (British and American) "tjener ved") alteret," osv. (1 Kor 9,13 King James Version).

(2) Det enkle verbum bruges til at beskrive Guds langmodighed og tålmodighed mod sit egenrådige folk: "Og derfor vil Jahve vente, for at han kan være jer nådig" (Es 30,18); "Da Guds langmodighed ventede i Noas dage" (apekdechomai, 1 Pet 3,20).

(3) Den vigtigste og hyppigste brug af ordet "vente" er dog at definere en sjæls holdning over for Gud. Det indebærer det lyttende øre, et hjerte, der svarer på Guds dragende kærlighed, en samling af de åndelige evner om himmelske ting, troens tålmodighed, "skabningens ivrige forventning" (Rom 8,19). Det beskriver en ivrig forventning og længsel efter åbenbaringen af sandhed og kærlighed, sådan som den er i Faderen. Således: "Min sjæl, vent du .... kun på Gud" (Sl 69,5); "Vor sjæl har ventet på Jahve" (Sl 33,20); "Mine øjne svigter, mens jeg venter på min Gud" (Sl 69,3); "Vent på Jahve, så vil han frelse dig" (Ordsp 20,22).

Også Det Nye Testamente bruger det sådan: "Idet vi venter på vort barnekår, nemlig vort legemes forløsning" (Rom 8,23); "For ved Ånden, af tro, venter vi på retfærdighedens håb" (Gal 5,5). Ud fra forskellige henvisninger i Det Nye Testamente synes der på Jesu tid at have været en sekt, i hvis navn ordet "vente" spillede en vigtig rolle. Om den gamle Simeon, som mødte Maria og Josef, da de bragte Jesusbarnet til templet, siges det, at han "ventede på (Revised Version (British and American) "så hen til") Israels trøst" (Luk 2,25), det vil sige, han så hen til opfyldelsen af det messianske løfte. Igen, efter vor Herres korsfæstelse, da Josef fra Arimatæa bad om Jesu legeme, får vi at vide, at han var en af dem, der "ventede på Guds rige" (prosdechomai, Mark 15,43 King James Version; Luk 23,51 King James Version). Nogle autoriteter mener, at dette antyder, at de havde tilhørt essæernes sekt. Epiphanius forbinder sekten med en, som han kalder "Gortheni," hvis betegnelse er afledt af et ord, der betyder "at forvente."

Arthur Walwyn Evans