ὀφειλή

opheilē Strong G3782 navneord, hunkøn

Betydning skyldighed, pligt

Engelsk debt

I NT 3 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

ὀφειλή, -ῆς, ἡ

(ὀφείλω),

a debt: Matt 18,32 metaphorically, one's due: Rom 13,7, 1 Kor 7,3 (found also in π.; see Deiss., BS, 221; MM, xviii).†

Forekomster pr. bog

Matt 1 Rom 1 1 Kor 1

Alle 3 vers

Matthæusevangeliet

18 32

Romerbrevet

13 7

1. Korintherbrev

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.