ὄρνις

ornis Strong G3733 navneord, hunkøn

Engelsk hen

I NT 2 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

ὄρνις, -ιθος, ὁ, ἡ

[in LXX: ὄ. ἐκλεκταί, I2Ki.3:1 4:23 (1 Kong 5,3) (בַּרְבֻּר)* ;]

a bird; specif., a cock, a hen: Matt 23,3, Luk 13,34 (WH).†

Forekomster pr. bog

Matt 1 Luk 1

Alle 2 vers

Matthæusevangeliet

23 37

Lukasevangeliet

13 34

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.