Joram

=Jehoram.

En af Israels konger (2 Kong 8,16, 25, 28). Han var søn af Akab.

Jehoram, Joshafats søn og efterfølger på Judas trone (2 Kong 8,24).

Jahve ophøjer.

Søn af To'i, kongen af Hamat; han blev sendt af sin far for at lykønske David i anledning af hans sejr over Hadadezer (2 Sam 8,10).

En levit af Gershoms slægt (1 Krøn 26,25).

En præst, som Josafat sendte for at undervise folket i Juda (2 Krøn 17,8).

Søn af Akab og Jezabel og efterfølger efter sin bror Akazja på Israels trone. Han regerede i tolv år, 896-884 f.Kr. (2 Kong 1,17; 3,1). Hans første opgave var at undertvinge moabitterne, som havde hævdet deres uafhængighed under hans brors regering. Josafat, Judas konge, hjalp Joram i dette foretagende. Han fik yderligere hjælp af sin allierede, Edoms konge. Elisa drog ud sammen med den forenede hær (2 Kong 3,1-19), og på Josafats opfordring opmuntrede han hæren med Herrens forsikring om en snarlig sejr. Moabitterne under deres konge Mesha blev fuldstændig slået, og deres byer blev ødelagt. Ved Kir-Hareset gjorde Mesha en sidste modstand. Israelitterne afstod fra at forfølge sejren yderligere og vendte tilbage til deres eget land.

Senere hjalp Elisa igen Joram, da der udbrød krig mellem aramæerne og Israel, og på bemærkelsesværdig vis bragte han denne krig til en ublodig afslutning (2 Kong 6,23). Men Joram, som blev selvsikker i sin egen magt, sank ned i afgudsdyrkelse og bragte over sig selv og sit land endnu en aramæisk invasion, som førte til stor lidelse og nød i Samaria (2 Kong 6,24-33). Ved en bemærkelsesværdig guddommelig indgriben blev byen reddet fra fuldstændig ødelæggelse, og aramæerne blev slået på flugt (2 Kong 7,6-15).

Joram blev såret i et slag mod aramæerne ved Rama og måtte vende tilbage til Jizre'el (2 Kong 8,29; 9,14, 15), og kort efter udråbte hæren deres leder Jehu til konge over Israel og gjorde oprør mod deres troskab mod Joram (2 Kong 9). Joram blev gennemboret af en pil fra Jehus bue på jordstykket ved Jizre'el, som Akab havde taget fra Nabot, og dér døde han (2 Kong 9,21-29).

Den ældste søn og efterfølger efter Josafat, Judas konge. Han regerede i otte år (892-885 f.Kr.) alene som konge over Juda, efter at han tidligere i nogle år havde været medregent sammen med sin far (2 Krøn 21,5, 20; 2 Kong 8,16). Hans hustru var Atalja, datter af Akab og Jezabel. Hans datter Josheba var gift med ypperstepræsten Jojada. Han sank ned i grov afgudsdyrkelse og bragte Jahves vrede over sig selv og sit rige. Edomitterne gjorde oprør mod hans åg, og filistrene, araberne og kushitterne invaderede landet og førte stort bytte bort sammen med Jorams hustruer og alle hans børn, undtagen Akazja. Han døde en smertefuld død af en frygtelig sygdom og blev nægtet en plads i kongernes grav (2 Kong 8,16-24; 2 Krøn 21).