Omri

Jehovas tjener. Da Ela blev myrdet af Zimri i Tirsa (1 Kong 16,15-27), blev Omri, hans hærfører, gjort til konge (931 f.Kr.). I fire år var der fortsat modstand mod hans herredømme; Tibni, en anden tronprætendent, ledte modpartiet. Men ved afslutningen af denne periode var alle hans rivaler besejret, og han blev konge over Israel: “Tibni døde, og Omri regerede” (927 f.Kr.). Ved sin kraft og magt opnåede han stor anseelse og konsoliderede riget. Han fæstnede sit dynasti så fast på tronen, at det fortsatte gennem fire efterfølgende regeringer. Tirsa var i seks år sæde for hans regering. Derefter flyttede han hovedstaden til Samaria (se dette), hvor han døde, og han blev efterfulgt af sin søn Akab. “Han gjorde det onde i Herrens øjne og handlede værre end alle dem, der havde været før ham.”

Beth-omri, “Omris hus” eller “Omris by,” er det navn, man sædvanligvis finder på assyriske indskrifter for Samaria. På Meshas stele (“Moabiterstenen”), som blev rejst i Moab omkring tyve eller tredive år efter Omris død, fortælles det, at Omri undertrykte Moab, indtil Mesha befriede landet: “Omri, Israels konge, undertrykte Moab i mange dage, for Kemosh var vred på sit land. Hans søn efterfulgte ham, og også han sagde: Jeg vil undertrykke Moab” (jf. 2 Kong 1,1; 3,4, 5). “Moabiterstenen” fortæller også, at “Omri tog Medebas land og besatte det i sine dage og i sin søns dage i fyrre år.”