Bælte

Hebr. hagor, et bælte af enhver art, båret af soldater (1 Sam 18,4; 2 Sam 20,8; 1 Kong 2,5; 2 Kong 3,21) eller kvinder (Es 3,24).

Hebr. ‘ezor, noget “bundet”, båret af profeter (2 Kong 1,8; Jer 13,1), soldater (Es 5,27; 2 Sam 20,8; Ez 23,15), konger (Job 12,18).

Hebr. mezah, et “bånd”, et bælte båret alene af mænd (Sl 109,19; Es 22,21).

Hebr. ‘abnet, bæltet for præstelige embedsmænd og statsembedsmænd (2 Mos 28,4, 39, 40; 29,9; 39,29).

Hebr. hesheb, det “kunstfærdige bælte” (2 Mos 28,8; RV, “kunstfærdigt vævet bånd”) var fastgjort til efoden og var lavet af samme materiale.

Det almindelige bælte var lavet af læder (2 Kong 1,8; Matt 3,4); en finere slags af linned (Jer 13,1; Ez 16,10; Dan 10,5). Bælter af sækklæde blev båret som tegn på sorg (Es 3,24; 22,12). De blev fastgjort til bæreren på forskellige måder (Mark 1,6; Jer 13,1; Ez 16,10).

Bæltet var et symbol på styrke og magt (Job 12,18, 21; 30,11; Es 22,21; 45,5). “Retfærdighed og trofasthed” er Messias’ bælte (Es 11,5).

Bælter blev brugt som punge eller lommer (Matt 10,9. KJV, “punge”; RV, randnote, “bælter.” Også Mark 6,8).