Bærestænger

stavz (baddim): Ti eller elleve hebraiske ord bruges i Det Gamle Testamente til at beskrive forskellige stave, stænger og træstokke, som hebræerne brugte (sammenlign STAFF; ROD; SCEPTER). Kun ét ord bruges til at beskrive de bærestænger eller træstænger, der blev brugt til at bære tabernaklets hellige inventar fra sted til sted. Det ord er badh (flertal baddim), som forekommer 28 gange i Anden Mosebog og Fjerde Mosebog og 5 gange i Kongebøgerne og Krønikebøgerne (sammenlign også Job 17,16; Hos 11,6). Det eneste sted, hvor disse bærestænger nævnes med et andet navn, er 1 Krøn 15,15, hvor de stænger, der blev brugt til at bære arken fra dens fangenskab ind i Jerusalem, kaldes motah. Grunden til dette er sandsynligvis, at de oprindelige baddim var gået tabt under den lange tid, hvor den hellige kiste var borte fra sit hjem i tabernaklet.

Under ørkenvandringen blev der truffet ordninger for, at fire genstande af det bærbare tabernakels hellige inventar skulle bæres på levitternes skuldre, ophængt på disse bærestænger. Det var det gyldne røgelsesalter, det gyldne bord til skuebrødene, det kobberklædte offeralter og pagtens ark (2 Mos 35,12-16).

I tilfældet med det store offeralter, som i virkeligheden var en hul trækiste dækket med messingplader (bronzeplader) (se ALTAR), blev fire ringe fastgjort til det messinggitter, som rejste sig midt i kisten, og gennem disse ringe gik bærestængerne. Bærestængerne var af akacietræ og var dækket med messingplader. I tilfældet med helligdommens tre gyldne redskaber var bærestængerne af akacietræ, dækket med guldplader.

Den sidste omtale af nogen af disse bærestænger er i 1 Kong 8,7-9, hvor det siges om arken, i det Allerhelligste i Salomos tempel, at enderne af dens bærestænger kunne ses af enhver, der stod i det tilstødende hellige rum, foran (dvs. øst for) oraklet. Kun præster måtte se dem dér, når forhænget blev trukket til side. Forfatteren af 1 Kong 1 tilføjer, at bærestængerne var synlige på denne måde, da han skrev, et vidnesbyrd, der er værd at bemærke med hensyn til dokumentets datering.

W. Shaw Caldecott