Bækken; skål

ba'-s'-n.

1. De anvendte udtryk og deres betydning:

American Standard Revised Version har "basin", King James Version og Revised Version (British and American) "bason", den stavemåde de engelske revisorer foretrak. I tillægget til det reviderede Gamle Testamente siger de amerikanske revisorer (afsnit viii): "Den moderne stavemåde foretrækkes for følgende ord"; derefter følger blandt andre "basin" for "bason"; men ingen lignende udtalelse findes i tillægget til det reviderede Nye Testamente. Det hebraiske ord, der således gengives i de engelske bibeloversættelser, bruges hovedsageligt om den store skål af bronze (KJV "brass") som præsterne brugte til at modtage blodet fra offerdyrene (2 Mos 27,3; jf. 2 Mos 29,16; 1 Kong 7,45 osv.). Det forekommer kun én gang i verdslig brug (Am 6,6, "drikker vin af skåle"), hvis teksten dér er korrekt; Septuaginta har det anderledes. Se skål. "Bækkenerne" i 2 Mos 12,22; 2 Sam 17,28 var sandsynligvis af lertøj.

2. Af forskellige materialer og former:

Mens præsternes skåle var af bronze, blev lignende skåle eller bækkener af sølv frembragt som gave af menighedens fyrster, ifølge 4 Mos 7,13 ff.; og dem, der omtales i 1 Kong 7,50 som bestemt til Salomos tempel, var af guld (jf. 1 Krøn 28,17).

3. Den typiske østerlandske kande:

(1) Den velkendte østerlandske måde at vaske hænder på var og er ved at hælde vand over hænderne, ikke ved at dyppe dem i vand, en handling der naturligvis kræver hjælp fra en tjener. Elisa "hældte vand over Elias' hænder" (2 Kong 3,11; se Kittos note i Pictorial Bible 2, II, 330). En discipel blev kendt som "en, der hældte vand over en andens hænder." Dette var uden tvivl den fremherskende skik blandt de gamle hebræere, ligesom det var og er blandt østerlandske folk i almindelighed. De har tilbøjelighed til at se med afsky, om ikke med rædsel, på vores vestlige praksis med at vaske ansigt og hænder i vand, der bliver stående i et bækken.

(2) Det typiske kar i Østen, der bruges ved sådanne afvaskninger, har en lang tud, ikke ulig vores store kaffekande (se Kitto, Pict. Biblical, II, 331, note). Mens de engelske bibeloversættelser desværre ofte ikke antyder noget, der ligner en sådan overhældning, udtrykker hebraisk det, f.eks. i 1 Sam 25,41, hvor vi har qal af rachats; jf. Kennedy i 1-binds HDB og HDB, artiklerne "Bath," "Bathing." Kennedy viser, at "overhældning," "påhældning" af vand, var ment i mange tilfælde hvor vi læser "bade" eller "vaske" i engelske oversættelser. Lane (Mod. Egypt, kapitel v) siger: "En tjener bringer ham et bækken og en kande (kaldet Tsisht og ibreek) af fortinnet kobber eller messing. Det første har et låg med huller, med en forhøjet beholder til sæben; og vandet hældes over hænderne og løber gennem kanden ned i rummet nedenunder; så når bækkenet bringes til en anden person, ses det vand, som den første har vasket sig med, ikke."

4. Et bækken af en særlig art:

(1) Et vaskebækken af en særlig slags blev brugt af Jesus til at vaske disciplenes fødder (se Joh 13,5). Græsk lyder nipter eita ballei hudor eis ton niptera, oversat i Revised Version (British and American): "så hælder han vand i bækkenet." Dette ord nipter findes ikke andre steder i Det Nye Testamente, heller ikke i Septuaginta, ja, heller ikke i profan græsk litteratur. Men heldigvis gøres den generelle betydning her klar af sammenhængen og ved sammenligning med de beslægtede verber niptein og n izein. Det betegner tydeligvis en genstand, ikke nødvendigvis et kar, der særligt egner sig til at vaske en del af kroppen, f.eks. hænderne eller fødderne, og bruges derfor med artiklen, "bækkenet," Revised Version (British and American). Det er derfor tvivlsomt, om "basin" eller "bason" giver en sand forestilling om enten den orientalske genstand, der menes her, eller den scene, der skildres. Den kendsgerning, at disciplene her, efter datidens skik, lå til bords, udelukker muligheden af at bruge et "bækken" af vores slags, på den måde vi er vant til, dvs. til at sænke fødderne ned i vandet, helt eller delvist.

(2) Det er derfor sandsynligt, at nipter var en krukke eller kande med et fad, en underkop eller et bækken placeret under sig og forbundet med sig for at opfange det dryppende vand. Vi ved fra andre kilder, at et sådant kar regelmæssigt fandtes i det jødiske hus til almindelige håndvaske osv. (se Matt 15,2; Mark 7,3) og til ceremonielle afvaskninger. Derfor ville det naturligt stå parat her i salen ovenpå som en normal del af den forberedelse, som "husets herre" havde gjort for sine gæster (KJV Mark 14,14; Luk 22,12), og derfor er det bestemt ved den græske artikel ton. Jesus selv brugte nipter, uden tvivl stående, for at indprente sine disciple de lærdomme om ydmyghed, selvfornedrelse og kærlig tjeneste, som han altid søgte at meddele og anskueliggøre.

(3) Vores konklusion kan vi, sammen med George Farmer i DCG, artiklen "Bason," sige er, at nipter ikke blot var ét stort bækken, men et sæt bestående af kande og bækken i kombination, et sådant sæt som almindeligvis blev opbevaret i det jødiske hus med det formål at rense enten hænderne eller fødderne ved hjælp af overhældning. Det arabiske Tisht, fortæller autoriteter os, er den nøjagtige gengivelse af nipter, og det kommer fra en rod, der betyder "at hælde" eller "regne let." (Se Anton Tien, revisor af den arabiske bønnebog, forfatter til arabiske og moderne græske grammatikker osv., citeret i DCG, artiklen "Bason.")

George B. Eager