Dåre; dårskab

dåre nabhal, 'ewil, kecil, cakhal og former; aphron, aphrosune, moros):

I. I Det Gamle Testamente.

1. Generelt:

Når ordene betragtes generelt, bortset fra visdomslitteraturen, finder vi ofte nabhal oversat med »dåre« og nebhalah med »dårskab«; nabhal betegner imidlertid en ugudelig person, en ond karakter, »skamløst umoralsk«, svarende til »en Belials søn« (Cheyne), snarere end blot en »dåragtig« person, og nebhalah betyder »ondskab«, »skamløs upassende adfærd«, snarere end simpel dårskab. Vi har næsten en definition af nabhal i Es 32,6: »For dåren vil tale dårskab, og hans hjerte vil øve uret, handle gudløst og udtale vildfarelse mod Jahve, gøre den sultnes sjæl tom og få den tørstiges drik til at mangle.« Abigajil beskrev sin mand, Nabal, som »en Belials søn« (Revised Version (britisk og amerikansk) »værdiløs fyr«), »for som hans navn er, sådan er han« (1 Sam 25,25), og det, vi læser om ham, bekræfter denne karakteristik. Andre forekomster af ordene støtter den ovenstående betydning; de forbindes almindeligvis med en eller anden form for ondskab, ofte med ussel og unaturlig utugt (1 Mos 34,7; 5 Mos 22,21; Jos 7,15; Dom 19,23; Dom 19,14; Dom 20,6; Dom 20,10; 2 Sam 13,12). Når det i Sl 14,1; Sl 53,1 siges: »Dåren har sagt i sit hjerte: Der er ingen Gud«, følges det af udsagnet: »De er fordærvede, de har gjort afskyelige gerninger«, hvilket viser, at der er mere end »dårskab« underforstået. I Es 32,5; Es 32,6 oversætter King James Version nabhal med »vile person« og nebhalah med »villany«, Revised Version (britisk og amerikansk) med »fool« og »folly«, Jer 29,23; halal, som indebærer højlydt pral, oversættes i King James Version med »foolish«, men det betyder snarere »arrogant«, hvilket Revised Version (britisk og amerikansk) anvender (Sl 5,5; Sl 73,3; Sl 75,4, randnote »fools«); cakhal, »en dåre«, forekommer også (1 Mos 31,28; 1 Sam 13,13 osv.); om dette ord se (4) nedenfor; desuden ya'al, »at være tom«, »at være eller blive dåragtig« (4 Mos 12,11; Es 19,13; Jer 5,4; Jer 50,36).

2. Visdomslitteraturen:

I Chokhmah- eller visdomslitteraturen, som inden for Bibelen findes i Job, Ordsprogene (særligt), Prædikeren, Højsangen, nogle salmer og visse dele af de profetiske skrifter, er »dåre« og »dårskab« hyppige og karakteristiske ord. Deres betydning ses bedst i kontrast til »visdom«. Dette var resultatet af omhyggelig iagttagelse og langvarig eftertanke over det faktiske liv i religionens og den guddommelige åbenbarings lys. Visdommen havde sit sæde i Gud og blev meddelt dem, der »frygtede« ham (»Frygt for Jahve er begyndelsen (hoveddelen) af kundskab« Ordsp 1,7). En sådan visdom var livets essens, og at være uden den var at vandre på dødens og ødelæggelsens vej. Dåren var den, som var tankeløs, ligegyldig, indbildsk, selvtilstrækkelig, uinteresseret i Gud og hans vilje, eller som endog kunne modsætte sig og spotte religionen og den vise vejledning. Se WISDOM. Forskellige ord bruges til at betegne »dåren« og hans »dårskab«.

(1) nabhal (Job 2,10; Job 30,8; Sl 53,1; Ordsp 17,7-21); nebhalah (Job 42,8; Es 9,17) (se ovenfor).

(2) 'ewil, et af de mest almindelige; den tanke, det udtrykker, er om en, der er forhastet, utålmodig, selvtilstrækkelig (Ordsp 12,15; Ordsp 15,5; Ordsp 16,22); foragter råd og belæring (Ordsp 1,7; Ordsp 14,9; Ordsp 24,7); er rede til at tale og handle uden at tænke (Ordsp 10,14; Ordsp 12,16; Ordsp 20,3); er hurtig til at blive vred, skændes og skabe strid (Ordsp 11,29; Ordsp 14,17 'iwweleth; 29,9); er ubehersket i sin vrede (Job 5,2; Ordsp 17,12); tåbelig, dum, ja med dyrisk dumhed (Ordsp 7,22; Ordsp 26,11; Ordsp 27,22; sammenlign Es 19,11; Jer 4,22); han forbindes med »overtrædelse« (Sl 107,17; Ordsp 13,15; Ordsp 17,18; Ordsp 17,19), med »synd« (Ordsp 24,9), med »spotteren« (samme sted); 'iwweleth, »dårskab«, forekommer (Sl 38,5; Sl 69,5; Ordsp 13,16; »folly«, Sl 14,8.24.29 osv.).

(3) kecil er det hyppigste ord i Ordsprogene. Det kommer sandsynligvis fra en rod, der betyder »tykkelse«, »træghed«, og antyder en langsom, selvsikker person, men det bruges med bred reference.

Selvtillid viser sig (Ordsp 14,16; Ordsp 28,26); uvidenhed (Præd 2,14); had til belæring (Ordsp 1,22; Ordsp 18,2); tankeløshed (Ordsp 10,23; Ordsp 17,24); selvafsløring (Ordsp 14,33; Ordsp 15,2; Ordsp 18,7; Ordsp 29,11; Præd 5,1; Præd 10,12); vrede og kiv (Ordsp 18,6; Ordsp 19,1; Præd 7,9); raseri (Ordsp 14,16; Ordsp 17,12); dovenskab og manglende forsynlighed (Præd 4,5; Ordsp 21,20); tåbelig munterhed (Præd 7,4; Præd 7,5; Præd 7,6); dyriskhed (Ordsp 26,11; sammenlign Sl 49,10; Sl 92,6); det forbindes med bagtalelse (Ordsp 10,18), med ondskab (Ordsp 13,19).

(4) cakhal, cekhel, cikhluth forekommer også. Disse kommer sandsynligvis fra en rod, der betyder »at være tilstoppet« (Cheyne), og forstås almindeligvis som betegnende tungnemhed; men de bruges i en stærkere betydning end blot dårskab (sammenlign 1 Sam 26,21; 2 Sam 24,10 osv.). Disse ord forekommer ikke i Ordsp, men i Præd 2,12; Præd 7,25; cikhluth forbindes med »vanvid« (»Ondskab er dårskab, og .... dårskab er vanvid«).

(5) pethi, »enfoldig«, oversættes kun én gang med »foolish« (Ordsp 9,6 King James Version).

(6) ba`ar, »dyrisk«, oversættes med »foolish« (Sl 73,22 King James Version, Revised Version (britisk og amerikansk) »brutish«).

(7) taphel, »smagløs«, »ukrydret«, oversættes med »foolish« (Klag 2,14); tiphlah, »smagløshed« (Job 1,22, »foolishly«, English Revised Version, »with foolishness«; Job 24,12, »folly«; Jer 23,13, »folly«, King James Version randnote »usmagelig, eller, en absurd ting«).

(8) toholah (Job 4,18: "Se, han sætter ikke sin tillid til sine tjenere; og hans engle beskyldes for ufuldkommenhed" (Delitzsch, "ufuldkommenhed," andre "fejl"), King James Versions randnote "og ikke til hans engle, hvem han gav lys").

II. I de apokryfe bøger.

I fortsættelsen af visdommslitteraturen i Salomos bog om visdommen og Sirak ses ordet "dåre" hyppigt med samme betydning som i Ordsprogene; i Salomos bog om visdommen har vi aphron (12,24; 15,5 osv.), i Sirak moros (18,18; 19,11 osv.; 20,13; 21,16 osv.).

III. I Det nye testamente.

I Det nye testamente har vi forskellige ord oversat "dåre," "tosset," "dårskab" osv. i almindelig forstand; aphron, "uden sind," "uden forstand" (Luk 11,40; Luk 12,20; 1 Kor 15,36); aphrosune, "mangel på sind eller visdom" (2 Kor 11,1; Mark 7,22); anoia, "mangel på forstand" (2 Tim 3,9); moraino, "gøre dumpet," "tosset" (Rom 1,22; 1 Kor 1,20); moros, "dumpt," "uforstandigt" (Matt 7,26; Matt 23,17; Matt 25,2; 1 Kor 1,25; 1 Kor 1,27); moria, "dårskab" (1 Kor 1,18 osv.); morologia, "tosset tale" (Ef 5,4).

I Matt 5,22 siger vor Herre: "Enhver som siger til sin bror: Du dåre (moros), skal være i fare for ildens Gehenna." To forklaringer af dette ord er mulige:

(1) at det ikke er vokativ af det græske moros--et ord, som Jesus selv anvendte over for farisæerne (Matt 23,17; Matt 23,19), men repræsenterer det hebraiske morah, "oprører," som Moses brugte i 4 Mos 20,10 over for folket, "I oprørere" (hvorfor han blev antaget at være udelukket fra det lovede land; sammenlign 4 Mos 20,12; derfor har vi i den reviderede oversættelse randnote "eller moreh, et hebraisk fordømmelsesudtryk"); eller

(2) at, siden vor Herre talte aramæisk, er det den græske oversættelse af et ord, der repræsenterer det hebraiske nabhal, "ussel eller værdiløs person," ateist osv. (Sl 14,1; Sl 53,1).

W. L. Walker