Dam

En dam eller et reservoir til at opbevare vand (hebr. berekhah; moderne arabisk, birket), en kunstig cisterne eller beholder. Der nævnes dammen ved Gibeon (2 Sam 2,13); dammen ved Hebron (4,12); den øvre dam i Jerusalem (2 Kong 18,17; 20,20); dammen ved Samaria (1 Kong 22,38); kongens dam (Neh 2,14); Siloah-dammen (Neh 3,15; Præd 2,6); dammene i Heshbon (Højs 7,4); den “nedre dam” og den “gamle dam” (Es 22,9, 11).

“Betesda-dammen” (Joh 5,2, 4, 7) og “Siloam-dammen” (Joh 9,7, 11) nævnes også. Esajas (35,7) siger: “Den udtørrede jord skal blive til en dam.” Dette gengives i Revised Version som “glødende sand” osv. (randnote: “luftspejlingen” osv.). Araberne kalder luftspejlingen “serab,” tydeligt det samme som det hebraiske ord sarab, der her gengives “udtørret jord.” “Luftspejlingen skal blive til en dam,” dvs. den brændende ørkens falske sø skal blive en virkelig sø, “pantet på forfriskning og glæde.” De “damme,” der tales om i Es 14,23, er sumpene, som opstod ved ødelæggelsen af Eufrats kanaler i nærheden af Babylon.

Den hellige bys cisterner eller damme er for størstedelen udgravninger under overfladen. Sådan er de vældige cisterner i tempelbjerget, som for nylig er blevet opdaget af ingeniørerne fra Palestine Exploration Fund. Disse underjordiske huler er omkring femogtredive i tal og kan rumme omkring ti millioner gallons vand. De er forbundet med hinanden ved passager og tunneler.