Dødbringende

ded'-li: I Det Gamle Testamente bruges to ord i betydningen en »dødelig (hebraisk nephesh, »hadefuld«, »uren«) fjende« (Sl 17,9), og i betydningen »dødelig sygdom«, hvis ødelæggende virkning fremkalder almindelig panik (hebraisk maweth, »død«, 1 Sam 5,11).

I Det Nye Testamente har vi i Åb 13,3; Åb 13,12 udtrykket »dødeligt sår« (græsk thanatos), bedre »dødsstød«, som i Revised Version (britisk og amerikansk), og vendingerne »noget dødbringende«, dvs. gift (thanasimon ti, Mark 16,18), og »fuld af dødelig gift« (meste iou thanatephorou, Jak 3,8), sagt om en ustyrlig tunge. Begge græske ord rummer tanken om »at forårsage eller bringe død« og forekommer i klassisk litteratur i mange forskellige anvendelser i forbindelse med giftige krybdyrs bid, dødbringende drikke, dødelige sår og dødelig smitte.

H. L. E. Luering