Dødens legeme

deth (soma tou thanatou): Disse ord findes i Paulus’ lidenskabelige argumentation om lovens herredømme, som dømmer mennesket til stadig skuffelse og overbeviser det om den frygtelige magt i den iboende synd. »Elendige menneske, som jeg er! Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?« (Rom 7,24 KJV). Det er »billedet af det endnu uforløste menneske i dets forhold til loven« (Meyer). Oversættelsen »dette dødens legeme« er, skønt grammatisk mulig, logisk uantagelig. Det billede, apostlen her har for sig, er ikke fysisk, men etisk. Døden peger på syndens herredømme, på lovens herredømme, sådan som det åbenbares i hans fysiske liv, og som han kun befries fra gennem genfødelse, ved tro på Kristus. Det peger på »jeg må« og på »jeg kan ikke«. Det er derfor trældommen under syndens lov, legemet som sæde for denne bevidste og bitre kamp, som billedet sigter til. Og dog kan det etiske have en fysisk baggrund. Der kan her være en fjern hentydning til oldtidens frygtelige straf, hvor man lænkede den levende krop til et lig, så dødens stadige forrådnelse kunne udslukke livet hos offeret for denne udsøgte tortur.

Henry E. Dosker