Fabel
På engelsk: Fable
Bruges i Det Nye Testamente om jødernes traditioner og spekulationer, “snedigt udtænkte fabler”, om religiøse spørgsmål (1 Tim 1,4; 4,7; 2 Tim 4,4; Tit 1,14; 2 Pet. 1,16). I sådanne passager betyder ordet noget falsk og uvirkeligt. Men ordet bruges også næsten som ensbetydende med lignelse. Således har vi (1) Jotams fabel, hvor træerne omtales som nogle, der vælger sig en konge (Dom 9,8-15); og (2) den om Libanons cedre og tidslen som Joashs svar til Amasja (2 Kong 14,9).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).