Faderløs

fa'-ther-les (yathom; orphanos): De faderløse nævnes ofte i Det Gamle Testamente, som regel sammen med enken og den fremmede, som typiske eksempler på de ubeskyttede og trængende, der i særlig grad er udsat for undertrykkelse og også står under Guds særlige beskyttelse. Overalt vises der stor menneskekærlig omsorg for denne gruppe. I den tidlige lovgivning findes der en særlig bestemmelse, der skal beskytte dem mod mishandling (2 Mos 22,22-24). De har en endnu mere fremtrædende plads i den deuteronomiske lovgivning, som giver anvisning på, at der hvert tredje år skal dannes en barmhjertighedsfond af tienden til hjælp for de nødlidende (5 Mos 14,28; 5 Mos 14,29; 5 Mos 26,12-14), og at efterladte aks, oliven og druer skal blive tilbage på kornmarken, i olivenhaven og i vingården til gavn for denne gruppe (5 Mos 24,19-22; jf. 3 Mos 19,9 f.; 23,22, hvor de »faderløse« dog ikke nævnes særskilt). Deuteronomisten erklærer, at Gud er på deres side (5 Mos 10,18), og fordømmer stærkt dem, der vil undertrykke dem (5 Mos 24,17; 5 Mos 27,19). Profeterne og salmisterne er lige så eftertrykkelige i deres bøn om barmhjertighed og ret for de faderløse og i deres erklæring om, at Gud er deres særlige beskytter (Es 1,17; Jer 7,6; Jer 22,3; Hos 14,3; Zak 7,10; Sl 10,14; Sl 68,5; Sl 82,3; Sl 146,9; jf. Ordsp 23,10). Undertrykkelse af de faderløse nævnes ofte som en typisk handling af grusomhed og uretfærdighed (jf. Job 6,27; Job 22,9; Job 24,3; Job 24,1; Job 29,12 f.; 31,16.17.21; Sl 94,6; Es 1,23; Es 10,2; Jer 5,28; Ez 22,7; Mal 3,5). Her har vi eksempler på profeternes lidenskab for retfærdighed og medfølelse med de hjælpeløse, inspireret af en dyb fornemmelse af menneskelivets værdi. Steder i apokryferne afspejler den samme ånd (2 Esdras 2,20; Siraks Bog 4,10).

I Det Nye Testamente forekommer ordet »faderløs« kun én gang, hvor Jakob i de gammeltestamentlige profeters ånd erklærer, at sand religiøs gudsdyrkelse består i at besøge faderløse og enker og i moralsk renhed (Jak 1,27). Her er ordet for »faderløs« orphanos (»berøvet«, »forældreløs«), som er Septuagintas oversættelse af Det Gamle Testamentes yathom. I Det Nye Testamente findes det græske ord derudover kun i Joh 14,18, hvor det betyder at være uden lærer eller vejleder (jf. Klag 5,3).

D. Miall Edwards