Kolossæ

ko-los'-e (Kolossai, "straf"; King James Version Colosse): En by i Frygien ved floden Lykos, en af Maiandros' bifloder, og 3 miles fra bjerget Kadmos, 8.013 fod højt. Den lå ved indgangen til en kløft, hvor de to vandløb løber sammen, og ved den store hovedvej, der gik gennem landet fra Efesos til Eufratdalen, 13 miles fra Hierapolis og 10 fra Laodikea. Dens historie er især knyttet til disse to byers. Tidligt var den, ifølge både Herodot og Xenofon, et sted af stor betydning. Dér standsede Xerxes i 481 f.Kr. (Herodot vii.30), og Kyros den Yngre marcherede igennem i 401 f.Kr. (Xen. Anab. i.2,6). Ud fra Kol 2,1 er det ikke sandsynligt, at Paulus besøgte stedet personligt; men dets kristning skyldtes Epafras' og Timotheus' indsats (Kol 1,1; Kol 1,7), og det var hjemsted for Filemon og Epafras. At en kirke tidligt blev grundlagt dér, fremgår af Kol 4,12; Kol 4,13; Åb 1,11; Åb 3,14. Efterhånden som nabobyerne Hierapolis og Laodikea voksede i betydning, gik Kolossæ tilbage. Der boede mange jøder dér, og en vigtig handelsvare, som stedet var berømt for, var collossinus, en særlig uld, sandsynligvis purpurfarvet. I religiøs henseende var folk særlig løsslupne og dyrkede engle. Blandt dem var Mikael den øverste og byens skytshelgen. Det siges, at han engang viste sig for folket og reddede byen under en oversvømmelse. Det var denne tro på engle, der fremkaldte Paulus' brev (Kol 2,18). I det 7. og 8. århundrede blev stedet overrendt af saracenerne; i det 12. århundrede blev kirken ødelagt af tyrkerne, og byen forsvandt. Dens beliggenhed blev udforsket af Mr. Hamilton. Ruinerne af kirken, stenfundamentet til et stort teater og en nekropolis med sten af en særlig form kan stadig ses. I middelalderen bar stedet navnet Chonae; nu kaldes det Chonas.

E. J. Banks