Førstefødselsret

Dette ord betegner de særlige privilegier og fordele, som tilkom den førstefødte søn blandt jøderne. Han blev familiens præst. Således var Ruben den førstefødte blandt patriarkerne, og derfor tilhørte stammernes præstedømme ham. Den ære blev dog af Gud overført fra Ruben til Levi (4 Mos 3,12, 13; 8,18).

Den førstefødte søn fik også tildelt en dobbelt del af fædrenearven (5 Mos 21,15-17). Ruben blev på grund af sin uærbødige opførsel frataget sin førstefødselsret (1 Mos 49,4; 1 Krøn 5,1). Esau overdrog sin førstefødselsret til Jakob (1 Mos 25,33).

Den førstefødte arvede sin fars juridiske myndighed, hvad den end måtte være (2 Krøn 21,3). Ved guddommelig bestemmelse udelukkede David dog Adonija til fordel for Salomo.

Jøderne tillagde rangbetegnelsen “førstefødt” og “førstefødte” en hellig betydning, når den blev anvendt om Messias (Rom 8,29; Kol 1,18; Hebr 1,4-6). Som førstefødt har han en arv, der er overlegen i forhold til hans brødres, og han er den eneste sande præst.