Gadara

Hovedstaden i den romerske provins Peræa. Den lå på toppen af et bjerg omkring 6 miles (ca. 10 km) sydøst for Galilæas Sø. Markus (5,1) og Lukas (8,26-39) beskriver miraklet med helbredelsen af den dæmonbesatte (Matthæus [8,28-34] siger to dæmonbesatte) som udført “i gadarenernes land” og beskriver dermed stedet i almindelighed. Miraklet kan ikke være sket i selve Gadara, for mellem søen og denne by ligger Hieromax' (Jarmuks) dybe, næsten ufremkommelige kløft. Den identificeres med den moderne landsby Um-Keis, som er omgivet af meget omfattende ruiner, der alle vidner om det gamle Gadaras pragt.

“De mest interessante levn fra Gadara er dens grave, som ligger spredt på klipperne et betydeligt stykke rundt om byen, især på den nordøstlige skråning; men mange smukt udskårne sarkofager ligger spredt over de omkringliggende højder. De er udhugget i kalkstensklippen og består af kamre af forskellig størrelse, nogle mere end 20 fod i kvadrat (ca. 6 m), med nicher i siderne til lig...De nuværende indbyggere i Um-Keis er alle huleboere, ‘boende i grave’, ligesom oldtidens stakkels vanvittige, og undertiden er de næsten lige så farlige for ubeskyttede rejsende.”