Spring til indhold

Høj

På engelsk: Hill

1

Hebr. gib’eah, en buet eller afrundet høj, sådan som de er almindelige i Israels land (Sl 65,12; 72,3; 114,4, 6).

2

Hebr. har, egentlig en bjergkæde snarere end en enkelt højde (2 Mos 24,4, 12, 13, 18; 4 Mos 14,40, 44, 45). I 5 Mos 1,7, Jos 9,1; 10,40; 11,16 betegner det det højtliggende område i Juda, Benjamin og Efraim, som danner vandskellet mellem Middelhavet og Det Døde Hav.

3

Hebr. ma’aleh i 1 Sam 9,11. KJV “hill” gengives korrekt i RV med “ascent”.

4

I Luk 9,37 er “højen” Forklarelsens Bjerg.

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).