Bånd

Det engelske ord har to generelle betydninger, som hver glider over i flere særlige betydninger:

(1) det, der holder sammen, binder eller omslutter: et bånd;

(2) en gruppe mænd. Den anden betydning kan filologisk og logisk være afledt af den første, idet mænd holdes sammen af sociale bånd. Begge betydninger forekommer i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og gengiver forskellige hebraiske og græske ord.

(1) Et bånd

(a) ('ecur): et reb af hør (Dom 15,14); et bånd af jern og bronze (Dan 4,15; Dan 4,23); brugt billedligt om en falsk kvindes hænder (Præd 7,26).

(b) (chebhel): “De ugudeliges bånd har røvet mig” (KJV i Sl 119,61), hvor “bånd” = “tropper” ved misforståelse; RV: “De ugudeliges snore har viklet sig om mig”; flertal chobhlim = “bånd” = navnet på profetens symbolske stav, der repræsenterer broderskabet mellem Juda og Israel (Zak 11,7; Zak 11,14).

(c) (`abhoth): “Jeg drog dem med menneskesnore, med kærlighedens bånd” (Hos 11,4; jf. Ez 3,25; Ez 4,8; Job 39,10).

(d) (saphah): kanten af den runde åbning i efodens kappe, med et bånd (RV “kantning”) rundt om dens åbning (kun i 2 Mos 39,23).

(e) (chartsubboth): bånd (RV “lænker”) af ondskab (Es 58,6); bånd (= smerter) i døden (Sl 73,4); RV, randnote (“veer,” Cheyne, “pinsler”).

(f) (moTah): tværstangen i oksers åg, som holder dem sammen (3 Mos 26,13; Ez 34,27 KJV; RV “stænger”).

(g) (mocer): en lænke: “Hvem har løst vildæselets bånd?” (Job 39,5; Sl 2,3; Sl 107,14; Es 28,22; Es 52,2; Jer 2,20; alle i KJV og RV). Det samme hebraiske ord (i Sl 116,16; Jer 5,5; Jer 27,2; Jer 30,8; Nah 1,13) oversættes “bonds” i KJV og i English Revised Version i Sl 116,16 og Nah 1,13, men “bands” i English Revised Version i Jer 5,5; Jer 27,2; Jer 30,8; American Standard Revised Version har “bonds” overalt. Se bånd.

(h) (moshekhoth): “Kan du .... løse Orions bånd?” (kun i Job 38,31).

(i) (desmos, sundesmos): en lænke: det, som binder sammen: om en sindsforvirrets eller en fanges lænker (Luk 8,29; ApG 16,26; ApG 22,30 KJV), billedligt om den mystiske forening mellem Kristus og kirken (Kol 2,19). Disse ord oversættes ofte med “bond” i KJV og RV.

(j) (zeukteria): rorets bånd (kun i ApG 27,40).

(2) En gruppe mænd

(a) (gedhudh): en flok soldater (2 Sam 4,2; 1 Kong 11,24, KJV; 2 Kong 6,23; 2 Kong 13,20; 2 Kong 13,21; 2 Kong 24,2; 1 Krøn 7,4; 1 Krøn 12,18; 1 Krøn 12,21; 2 Krøn 22,1). Således også RV (undtagen i 1 Kong 11,24, “trop”).

(b) (ro'sh): “hoved” = “afdeling”: “Kaldæerne dannede tre flokke” (Job 1,17); 1 Krøn 12,23 oversætter RV “hoveder.”

(c) (chayil): “en flok mænd”; RV “hæren” (kun i 1 Sam 10,26).

(d) ('aghappim): “en hærs fløje,” kun hos Ezekiel, om Judas konges hære (12,14; 17,21); om Gomer og Togarma (38,6); om Gog (RV “horder”) (38,9.22; 39,4).

(e) (machaneh): “lejr”: kun i 1 Mos 32,7; 1 Mos 32,10; RV “grupper.”

(f) (chotsets): om græshopper, der deler sig i grupper eller sværme (Ordsp 30,27).

(g) (speira): sædvanligvis en “kohorte” (se RV, randnote) af romerske soldater; en tiendedel af en legion, omkring 600 mand: (Matt 27,27; Mark 15,16; ApG 10,1; ApG 21,31; ApG 27,1). En mindre afdeling soldater (Joh 18,3; Joh 18,12; jf. 2 Makk 8,23; Judith 1,4,11).

(h) (poiein sustrophen): “at danne en sammensværgelse”: “Jøderne sluttede sig sammen” (ApG 23,12).

T. Rees

(3) Den augustæiske kohorte (speira Sebaste), som Julius, den romerske centurion, der havde ansvar for Paulus som fange på hans rejse til Rom, tilhørte, var en kohorte, der øjensynlig var stationeret i Cæsarea på det tidspunkt (ApG 27,1). Schurer (GJV, I3, 461 f) mener, at den var en af fem kohorter, som nævnes af Josefus, rekrutteret i Samaria og kaldt Sebastenere efter det græske navn på byen Samaria (Sebaste). Denne særlige kohorte havde efter al sandsynlighed som sit fulde navn Cohors Augusta Sebastenorum, idet Augusta var en ærestitel, som der findes eksempler på i tilfældet med hjælpetropper. Sir William Ramsay, der følger Mommsen (Paul the Traveler, 315, 348), mener, at det betegner en gruppe legionære centurioner, udvalgt fra legioner, der gjorde tjeneste i udlandet, og som blev brugt af kejseren til fortrolige opgaver mellem provinserne og Rom; titlen augustæisk blev givet dem som et tegn på gunst og udmærkelse. De grunde, som Mommsens og Ramsays opfattelser hviler på, betvivles af professor Zahn (Introduction to the New Testament, I, 551 ff), og der behøves mere dokumentation for at fastslå dem.

Se hæren (romersk).

(4) Den italienske afdeling (speira Italike) var en kohorte sammensat af frivillige romerske borgere, født i Italien og stationeret i Cæsarea på dette tidspunkt (ApG 10,1). Schurer hævder, at der ikke kunne have været nogen romersk kohorte der på dette tidspunkt, selv om han accepterer indskrifternes vidnesbyrd om tilstedeværelsen af en italiensk kohorte på et senere tidspunkt. Han afviser derfor fortællingen om Cornelius, idet han mener, at forfatteren til Apostlenes Gerninger i denne beretning har gengivet forhold, som hører en senere tid til (GJV, I3, 462 f). Som svar til Schurer spørger Blass, hvorfor en af de fem kohorter, som Josefus nævner, ikke kan have været sammensat af romerske borgere, der boede i Cæsarea eller Sebaste, og have båret dette navn (Blass, Acta Apostolorum, 124). Ud fra en nylig opdaget indskrift har Sir W. M. Ramsay fastslået, at der var en italiensk kohorte stationeret i Syrien i 69 e.Kr., hvilket øger sandsynligheden for, at en sådan faktisk fandtes i Cæsarea i 41-44 e.Kr.; og han viser, at selv hvis hans kohorte på det tidspunkt gjorde tjeneste andetsteds, kunne en centurion som Cornelius meget vel have været i Cæsarea på det nævnte tidspunkt (Expositor, 5. række, IV, V, med Schurers gensvar). Emnet om udstationeret tjeneste i provinserne i det romerske imperium er ganske vist uklart, men intet i denne drøftelse fremkommer, som kaster tvivl over den historiske karakter af Lukas’ beretning.

Se hæren (romersk).

T. Nicol.

bånd (chuT, chashuq):

(1) Chut, fra en rod uden belæg, betyder sandsynligvis "at sy", derfor en snor eller en målerod eller snor, og således en linje, bånd, tråd, bånd. Jer 52,21 oversat "linje" (KJV "bånd"), måler 12 alen og omgiver kobberpiller, der står 18 alen høje, en del af tempelskattene, som kaldæerne plynderede; og mange andre ting "som var i Herrens hus, knuste kaldæerne i stykker." Oversat "tråd", brugt af Rahab, i Jos 2,18, og "snor", "tre bundet sammen... brydes ikke let", i Præd 4,12.

(2) Chashuq, fra en rod der betyder "at forbinde" og derfor noget forbundet eller fæstnet, og således en skinne eller stang mellem piller, dvs. et bånd. Forhænget omkring tabernaklets forgård var støttet af kobberpilar sat i kobberfødder, "Pillernes kroger og deres bånd skal være af sølv" (2 Mos 27,10; 2 Mos 27,11). Det broderede tæppe til indgangen til teltet var støttet af fem pilar forankret i kobber: "Og han overtrukne deres kapitæler og deres bånd med guld" (2 Mos 36,38). Pillerne til forgården og forgårdens port havde bånd af sølv (2 Mos 38,10). Verbet bruges i 2 Mos 27,17; 2 Mos 38,17, "Alle forgårdens pilar var båndsat med sølv."

William Edward Raffety

rib'-and, rib'-an (pathil (4 Mos 15,38 King James Version)).

Se FARVE, (2); SNOR, (4).