Kristi forbøn
På engelsk: Intercession of Christ
Kristi præstelige embede består af disse to dele: (1) at han ofrede sig selv som et offer, og (2) at han stadig går i forbøn for os.
Da han var på jorden, gik han i forbøn for sit folk (Luk 23,34; Joh 17,20; Hebr 5,7); men nu udøver han denne funktion af sit præstedømme i himlen, hvor det siges, at han træder frem for Guds ansigt for os (Hebr 9,12, 24).
Hans talsmandsgerning hos Faderen for sit folk hviler på grundlaget af hans eget fuldkomne offer. Således går han i forbøn for og opnår opfyldelsen af alle løfterne i den evige pagt (1 Joh 2,1; Joh 17,24; Hebr 7,25). Han kan “føle med i vore skrøbeligheder” og er både en barmhjertig og en trofast ypperstepræst (Hebr 2,17, 18; 4,15.16). Denne forbøn er en væsentlig del af hans midlergerning. Gennem ham har vi “adgang” til Faderen (Joh 14,6; Ef 2,18; 3,12). “Hans folks fællesskab med Faderen vil altid blive opretholdt gennem ham som midlerpræst” (Sl 110,4; Åb 7,17).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).