Kristi kongelige embede

Et af de tre særlige forhold, hvori Kristus står til sit folk. Kristi embede som mellemmand omfatter tre forskellige funktioner, nemlig som profet, præst og konge. Dette er ikke tre adskilte embeder, men tre funktioner af det ene embede som mellemmand.

Kristus er konge og suverænt hoved over sin Kirke og over alle ting til gavn for sin Kirke (Ef 1,22; 4,15; Kol 1,18; 2,19). Han udøver dette kongedømme som mellemmand i sin Kirke, over sin Kirke og over alle ting på sin Kirkes vegne. Denne kongelige værdighed adskiller sig fra den, som væsentligt tilkommer ham som Gud, for den er givet ham af Faderen som belønning for hans lydighed og lidelser (Fil 2,6-11), og den har som sit særlige mål opbyggelsen og herligheden af hans forløste Kirke. Den knytter sig desuden ikke til hans guddommelige natur som sådan, men til hans person som Gud-menneske.

Kristi rige som mellemmand kan betragtes som omfattende: (1) hans magtrige, eller hans forsynsstyrelse af universet; (2) hans nåderige, som er helt åndeligt i sine undersåtter og i sin forvaltning; og (3) hans herlighedsrige, som er fuldendelsen af hele hans forsynsmæssige og nådefulde forvaltning.

Kristus bar og udøvede funktionen som konge i sit mellemmandsembede såvel som profet og præst fra menneskets fald, da han trådte ind i sin gerning som mellemmand; dog kan man sige, at han offentligt og formelt blev sat på tronen, da han steg op til det høje og satte sig ved Faderens højre hånd (Sl 2,6; Jer 23,5; Es 9,6), efter at hans ydmygelses- og lidelsesgerning på jorden var “fuldbragt.”