Forudbestemmelse

Dette ord bruges egentlig kun med henvisning til Guds frelsesplan eller frelsesformål. Det græske ord, der gengives med “forudbestemme”, findes kun i disse seks passager: ApG 4,28; Rom 8,29, 30; 1 Kor 2,7; Ef 1,5, 11; og i dem alle har det samme betydning. De lærer, at Guds evige, suveræne, uforanderlige og ubetingede beslutning eller “fastsatte formål” styrer alle begivenheder.

Denne lære om forudbestemmelse eller udvælgelse er omgivet af mange vanskeligheder. Den hører til Guds “skjulte ting”. Men hvis vi tager Guds åbenbarede ord som vores vejleder, må vi acceptere denne lære med al dens mystik og lade alle vores spørgsmål falde til ro i den ydmyge, fromme erkendelse: “Ja, Fader, for sådan var det godt i dine øjne.”

For Skriftens lære om dette emne bør følgende passager undersøges ud over dem, der er henvist til ovenfor: 1 Mos 21,12; 2 Mos 9,16; 33,19; 5 Mos 10,15; 32,8; Jos 11,20; 1 Sam 12,22; 2 Krøn 6,6; Sl 33,12; 65,4; 78,68; 135,4; Es 41,1-10; Jer 1,5; Mark 13,20; Luk 22,22; Joh 6,37; 15,16; 17,2, 6, 9; ApG 2,28; 3,18; 4,28; 13,48; 17,26; Rom 9,11, 18, 21; 11,5; Ef 3,11; 1 Thess 1,4; 2 Thess 2,13; 2 Tim 1,9; Tit 1,2; 1 Pet 1,2. (Se GUDS BESLUTNINGER; UDVÆLGELSE.)

Hodge har med rette bemærket, at “rigtigt forstået ophøjer denne lære (1) Guds majestæt og absolutte suverænitet, samtidig med at den viser rigdommen i hans frie nåde og hans retfærdige mishag over synden.

Den indskærper os den grundlæggende sandhed, at frelsen helt og holdent er af nåde. At ingen kan klage, hvis han bliver forbigået, eller rose sig selv, hvis han bliver frelst.

Den fører den søgende til fuldstændig fortvivlelse over sig selv og til hjerteligt at gribe Kristi frie tilbud.

Hos den troende, som har vidnesbyrdet i sig selv, uddyber denne lære på én gang hans ydmyghed og løfter hans tillid til håbets fulde vished” (Outlines).