Øjets æble

ap'-'-l: Øjeæblet, eller øjets kugle, med pupillen i centrum, kaldt »æble« på grund af sin runde form. Dets store værdi og omhyggelige beskyttelse ved øjenlågene, som automatisk lukker sig, når der er den mindste mulighed for fare, gjorde det til et billede på det, som var mest dyrebart og nidkært beskyttet. De hebraiske udtryk for det var 'ishon, diminutiv af 'ish, »mand«, lille mand eller lille menneske, måske især med henvisning til pupillen, sandsynligvis fra »det lille billede, man ser af sig selv, når man ser ind i en andens pupil« (Davies' Lexicon). »Han bevarede ham (Israel) som sit øjes æble« (5 Mos 32,10); »Bevar mig som øjets æble«, bogstaveligt »som æblet, øjets datter« (Sl 17,8). »Bevar min lov (Revised Version, randnote »undervisning«) som dit øjes æble« (Ordsp 7,2). Jf. Ordsp 7,9, hvor det bruges til at betegne det, der er i centrum (American Revised Version: »midt om natten«; English Revised Version: »i nattens mørke«; randnote: »hebraisk pupil (i øjet)«); babhah måske en »åbning«, »port«; andre betragter det som et lydmalende ord beslægtet med latin pupa, papilla (»Den, der rører jer, rører hans øjes æble«, dvs. Jahves; Zak 2,8); bath-`ayin, »øjets datter«; »Giv dig selv ingen hvile, lad ikke dit øjes æble ophøre« (Klag 2,18), hvilket betyder enten »sov ikke« eller »hold ikke op med at græde«. kore, »ung pige«, »øjets pupil«: »Han (Herren) vil bevare en mands gode gerninger (Revised Version (British and American) »gavmildhed«) som øjets æble« (Ecclesiasticus 17,22); Septuaginta har også kore alle steder undtagen Klag 2,18, hvor den har thugater, »datter«.

W. L. Walker