Øde

des'-o-lat (meget ofte i Det Gamle Testamente for shamem og dets afledninger; mindre ofte charebh og dets afledninger samt andre ord. I Det Nye Testamente står det for eremos (Matt 23,38; ApG 1,20; Gal 4,27), eremoo (Åb 17,16) og monoo (1 Tim 5,5)): Fra latin de, forstærkende, solus, alene. Flere betydningsnuancer kan skelnes:

(1) Dets grundbetydning er "efterladt ensom", "forladt", f.eks. Sl 25,16, "Forbarm dig over mig; for jeg er øde" (hebraisk yachidh, "alene"); 1 Tim 5,5, "hun, som virkelig er enke og øde" (græsk memonomene, "efterladt alene").

(2) I betydningen "lagt øde", "uden indbyggere", f.eks. Jer 4,7, "for at gøre dit land øde, så dine byer bliver lagt øde, uden indbygger."

(3) Med betydningen "trøstesløs", "plaget", f.eks. Sl 143,4, "Mit hjerte i mig er øde."

(4) I betydningen "ufrugtbar", "barnløs", "uden frugt", f.eks. Job 15,34; Es 49,21 (hebraisk galmudh).

D. Miall Edwards