Ørepryd

er'-ring:

En ornamental vedhæng af en art, der hænger fra ørerne, har været båret af begge køn i orientalske lande siden de tidligste tider. Blandt grækerne og romerne samt blandt vestlige folk generelt var brugen begrænset til kvinder. Ørene på statuen af Medicæa Venus er gennemborede og var sandsynligvis oprindelig prydet med ørepryb. Det er klart, at blandt hebraerne og beslægtede orientalske folk blev ørepryd båret af begge køn. Abrahams tjener "satte ørepryden på (Rebekkas) ansigt og armringene på hendes hænder" (1 Mos 24,47 KJV), i overensstemmelse med skikken, efter det tilsyneladende, men det er underforstået, at det var sædvanligt for mænd også at bære ørepryd, da Jobs venner og familiemedlemmer "hver især (gav ham) en guldørepryd" (Job 42,11 KJV).

Sådanne prydelser var normalt lavet af guld, fint bearbejdet, og ofte sat med ædelsten, sådan som arkæologien har påvist. Sådant smykker blev båret i oldtiden både til beskyttelse og til pynt. RV oversætter "amuletter" for KJVs "ørepryd" i Es 3,20, det hebraiske ord (lechashim) er andetsteds forbundet med slangetæmning; men ørepryden i 1 Mos 35,4 var også mere end blot prydelser, så både KJV og RV kan have ret i deres oversættelser her (Kennedy). Egyptens indflydelse, hvor amuletter af forskellig art blev båret af mennesker og guder, af levende og døde, ses af de seneste udgravninger ved Gezer, Taanach og Megiddo.

Se amulet; ORNAMENT|pynt.

George. B. Eager