Satyr

Den behårede. Nævnt i græsk mytologi som et væsen sammensat af et menneske og en ged, antaget at bo i vilde og øde egne. Det hebraiske ord gengives også med “ged” (3 Mos 4,24) og “djævel,” dvs. en afgud i form af en ged (17,7; 2 Krøn 11,15). Når det siges (Es 13,21; jf. 34,14), at “satyrerne skal danse dér,” er meningen, at det omtalte sted skal blive en øde ødemark. Nogle gengiver det hebraiske ord med “bavian,” en art af hvilken findes i Babylonien.