Slør, forhæng

Hebr. mitpahath (Ruth 3,15; randnote, “lagen” eller “forklæde”; RV, “kappe”). I Es 3,22 står dette ord i flertal, gengivet “wimples”; RV, “sjaler”, dvs. omslag.

Massekah (Es 25,7; i Es 28,20 gengivet “dække”). Ordet betegner noget, der er bredt ud og dækker eller skjuler noget andet (jf. 2 Kor 3,13-15).

Masveh (2 Mos 34,33, 35), sløret på Moses’ ansigt. Dette vers bør læses: “Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt,” som i Revised Version. Når Moses talte til dem, var han uden sløret; først når han holdt op med at tale, tog han sløret på (jf. 2 Kor 3,13, osv.).

Paroheth (2 Mos 26,31-35), forhænget i tabernaklet og templet, som hang mellem det hellige og det allerhelligste (2 Krøn 3,14). I templet adskilte en skillevæg disse to steder. I den var der to fløjdøre, som man formoder altid stod åbne; indgangen var skjult af forhænget, som ypperstepræsten løftede, når han gik ind i helligdommen på forsoningsdagen. Dette forhæng blev flænget, da Kristus døde på korset (Matt 27,51; Mark 15,38; Luk 23,45).

Tza’iph (1 Mos 24,65). Rebekka “tog et slør og dækkede sig til.” (Se også 38,14.19.) Hebraiske kvinder viste sig som regel offentligt uden slør (12,14; 24,16; 29,10; 1 Sam 1,12).

Radhidh (Højs 5,7, RV “kappe”; Es 3,23). Ordet betegner sandsynligvis en slags kappe eller omslag.

Masak, forhænget, som hang foran indgangen til det hellige (2 Mos 26,36, 37).