Smag; duft

sa'-ver (reach; osme;

(1) Ordets grundbetydning er "smag", "smagsstof" (fra latin sapor, "smag"). Således i Matt 5,13; Luk 14,34, "hvis saltet har mistet sin kraft" (moranthe, "blevet smagløst", "fladt", så det mister sin karakteristiske bevarende virkning).

(2) Men almindeligvis har det betydningen "lugt", "duft":

(a) én gang om en ond lugt: "Dets stank skal stige op, og dets onde lugt skal stige op" (Joel 2,20);

(b) ellers i betydningen behagelig duft. I Det Gamle Testamente, med undtagelse af 2 Mos 5,21 og KJV Højs 1,3 (RV "fragrance"), ledsages det altid af adjektivet "sød". Det betegner lugten af ofre og offergaver, i overensstemmelse med den gamle antropomorfe forestilling om, at Gud lugter og glæder sig over ofrenes duft (f.eks. "Jahve lugtede den søde duft," 1 Mos 8,21; "for at frembringe en sød duft for Jahve," 4 Mos 15,3; og ofte).

I Det Nye Testamente bruges "savor" i betydningen lugt metaforisk:

(a) én gang er metaforen hentet fra røgelsen, der ledsager sejrherrens triumftog; det siges, at Gud gennem sine apostle gør "duften af hans kundskab åbenbar på hvert sted", idet han "fører" dem "i triumf i Kristus" (2 Kor 2,14; se triumf.

(b) Andre steder er metaforen hentet fra ofrenes vellugt. Apostlene "er en sød duft af Kristus for Gud" (2 Kor 2,15), dvs. de er så at sige en sød duft, som Gud kan lugte, en duft, der er Gud velbehagelig, selv om dens virkning på mennesker er forskellig (for nogle er den en "duft fra død til død", dvs. sådan som udsendes af døden og selv forårsager død; for andre er den "en duft fra liv til liv", 2 Kor 2,16). Med den samme offermetafor siges Kristi frembærelse af sig selv for Gud at være "til en velduftende duft" (Ef 5,2 KJV, RV "til en duft af en sød lugt"; den samme vending bruges i Fil 4,18 om venlige handlinger mod Paulus, som var "et offer, der kan modtages, velbehageligt for Gud").

(3) Én gang bruges det i billedlig betydning om omdømme: "I har gjort vor lugt afskyelig (bogstaveligt: "fået vor lugt til at stinke") i Faraos øjne" (2 Mos 5,21). Sammenlign det engelske udtryk "to be in bad odor".

Verbet "to savor" betyder:

(1) intransitivt, at smage eller lugte af, at have del i en tings kvalitet, som i forordet til KJV: "to savour more of curiosity than wisdome," eller

(2) transitivt, at opfatte ved smag eller lugt, at skelne: "du sanser ikke det, der hører Gud til" (KJV Matt 16,23; Mark 8,33, RV "mindest"; phroneis; Vulgata (Hieronymus' latinske Bibel, 390-405 e.Kr.) sapis). Adjektivet "savory" forekommer kun i 1 Mos 27,4; 1 Mos 27,7; 1 Mos 27,9; 1 Mos 27,14; 1 Mos 27,17; 1 Mos 27,31 ("velsmagende mad") og RV Es 30,24 (randnote "saltet").

D. Miall Edwards