Varme

var'-me (chom, horebh, "tørke," Job 30,30; Es 4,6; Es 25,4; Jer 36,30; sharabh, Es 49,10, oversat i Revised Version randnote "luftspejling"; zestos, "glødende," Åb 3,15, therme, ApG 28,3, kauma, Åb 7,16, kauson, Matt 20,12; se LUFTSPEJLING):

1. Frygtet i Israels land:

Sommervarmen er meget frygtet i Israels land, og som regel hviler befolkningen under tag i dagens varmeste timer. Der er ingen regn fra maj til oktober, og næsten ingen skyer på himlen til at køle luften eller skærme de brændende, lodret nedfaldende solstråler. Det første råd, som gives til besøgende i landet, er at beskytte sig mod solen. Selv på bjergene, hvor lufttemperaturen er lavere, er solen måske endnu glødende på grund af atmosfærens mindre tæthed.

2. Forårsager sygdom:

Denne fortsatte sommervärme fremkalder ofte solstik, og glansen forårsager øjensygdomme, som påvirker en stor del af befolkningen i Israels land og Egypten.

3. Søgen efter lempelse:

Det er naturligt, at man i disse tider med varme og tørke har fået idealet at sidde i skyggen ved en kølende springvand. På bjergene værdsættes landsbyen med den koldeste vand højest. Disse forhold giver fornyet betydning til udtalelserne: "koldt vand til en tørstig sjæl" (Ordsp 25,25); "Han får mig til at hvile på grønne enge, han leder mig ved stille vande" (Sl 23,2). Hvor velsignet at være "under den Almægtiges skygge" (Sl 91,1), hvor "solen ikke skal ramme dem, heller ikke nogen varme" (Åb 7,16)!

4. Middagsvärmen:

Middagen kaldes ofte "dagens varmeste time" (1 Sam 11,11)). Det gjorde stor forskel for hæren, om den kunne vinde slaget før middagsvärmen. Saladin vandt det store slag ved Hattin ved at udnytte dette forhold. Det var en bestemt tid på dagen, når det var skel at hvile. "De kom om dagen var varmest til Isbosjeths hus, da han hviled ved middagstid" (2 Sam 4,5)). Jahve viste sig for Abraham, da "han sad i teltdøren under dagens varmeste time" (1 Mos 18,1)). Møjsommeligheden ved at arbejde hele dagen udtrykkes i Matt 20,12, "som har båret dagens byrde og den glødende varme." Somme tider lige efter solopgang er kontrasten mellem nattens kulde og solens varme særlig mærkbar. "Solen står op med glødende vind" (Jak 1,11).

5. Sommervärmen:

Sommeren har vinden sædvanligvis fra sydvest, men hvis den kommer fra syd, er den sikker at være varm. "Når I ser sydvest blæst, siger I: Der kommer glødende varme" (Luk 12,55)). Varmen på en fugtig, svulmende dag, når atmosfæren er fuld af støvtåge, er særlig trykkende og henvises til i Es 25,5 som "varmen i skyggen af en sky." Sommervarmen smelter sneen på bjergene og får al vegetation til at tørre ud og visne. Is og sne forsvinder i dens varme (Job 6,17)). "Tørke og varme fortærer snesmeltevandet" (Job 24,19)). Men "træet, som er plantet ved vandene og udbreder sine rødder ved åen .... skal ikke frygte, når varmen kommer, men dets løv skal blive grønt" (Jer 17,8).

6. Figurativ brug:

Ordet bruges ofte i forbindelse med vrede i Skrifterne: "varm vrede" (2 Mos 11,8)). "glødende mishag" (5 Mos 9,19)). "Herrens vrede blev varm mod Israel" (Dom 2,14 KJV); "din vrede fra at blive varm" (Sl 85,3 KJV, randnote); "jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm" (Åb 3,15).

Alfred H. Joy