Vaticanus, Codex

Siges at være det ældste bevarede pergamenthåndskrift. Det og Codex Sinaiticus er de to ældste uncialhåndskrifter. De blev sandsynligvis skrevet i det fjerde århundrede. Vaticanus blev anbragt i Vatikanbiblioteket i Rom af pave Nicolaus V i 1448; dets tidligere historie er ukendt. Det bestod oprindelig efter al sandsynlighed af en fuldstændig afskrift af Septuaginta og Det Nye Testamente. Det er nu mangelfuldt og består af 759 tynde, fine blade, hvoraf Det Nye Testamente fylder 142. Ligesom Sinaiticus er det af største værdi for bibelforskere, fordi det hjælper med at danne en korrekt tekst til Det Nye Testamente. Kritikere henviser til det som Codex B.