Bue

Et arkitektonisk udtryk, der kun findes i Ez 40,16, 21, 22, 26, 29. Der findes intet absolut bevis for, at israelitterne brugte buer i deres bygninger. Buen blev brugt ved opførelsen af pyramiderne i Egypten. Den ældste bevarede bue findes i Theben og bærer dateringen 1350 f.Kr. Der findes også stadig rester af en bue, kendt som Robinsons bue, fra broen der forbandt Zion og Morija.

Buen var i brug i tidlige tider både i krig og på jagt (1 Mos 21,20; 27,3; 48,22). Benjamins stamme var berømt for brugen af buen (1 Krøn 8,40; 12,2; 2 Krøn 14,8; 17,17); det samme var elamitterne (Es 22,6) og lyderne (Jer 46,9). Det hebraiske ord, der almindeligvis bruges om bue, betyder egentlig at træde (1 Krøn 5,18; 8,40), og derfor slutter man, at foden blev brugt til at spænde buen. Buer af stål (korrekt “kobber”) nævnes (2 Sam 22,35; Sl 18,34).

Pilene blev båret i et kogger (1 Mos 27,3; Es 22,6; 49,2; Sl 127,5). De blev tilsyneladende undertiden skudt af med noget brændende materiale fastgjort til dem (Sl 120,4).

Buen er et symbol på sejr (Sl 7,12). Den betegner også løgn, bedrag (Sl 64,3, 4; Hos 7,16; Jer 9,3).

“Brugen af buen” i 2 Sam 1,18 (KJV) burde være “buesangen”, som i RV.