Kanel

Hebr. kinamon, botanikernes Cinnamomum zeylanicum, et træ af laurbærfamilien, som kun vokser i Indien på Malabarkysten, på Ceylon og i Kina. Der er intet spor af det i Egypten, og det var ukendt i Syrien. Den indre bark danner, når den tørres og rulles til cylindre, handelsvaren kanel. Frugten og de grovere barkstykker giver, når de koges, en vellugtende olie. Det var en af hovedingredienserne i den hellige salveolie (2 Mos 30,23). Det nævnes ellers kun i Ordsp 7,17; Højs 4,14; Åb 18,13. Omtalen af det viser en meget tidlig og omfattende handel, der blev drevet mellem Israels land og Østen.