Kora

Is, hagl.

Esaus tredje søn med Oholibama (1 Mos 36,14; 1 Krøn 1,35).

En levit, søn af Jishar, bror til Amram, som var far til Moses og Aron (2 Mos 6,21). Indførelsen af det aronitiske præstedømme og den levitiske tjeneste ved Sinaj var en stor religiøs omvæltning. Det gamle præstedømme, der lå hos familieoverhovederne, ophørte. Dette gav anledning til knurren og utilfredshed, mens israelitterne for første gang lå i lejr ved Kadesh, og det kulminerede i et oprør mod Moses og Aron, ledet af Kora, Datan og Abiram. To hundrede og halvtreds fyrster, “navnkundige mænd”, dvs. velkendte mænd fra de øvrige stammer, sluttede sig til denne sammensværgelse. Hele flokken krævede af Moses og Aron, at den gamle ordning skulle genindføres, idet de påstod, at “de tog for meget på sig” (4 Mos 16,1-3). Morgenen efter oprørets udbrud trådte Kora og hans fæller frem ved indgangen til tabernaklet og “tog hver sit ildkar, lagde ild i dem og lagde røgelse derpå”. Men straks brød “ild fra Herren” frem og tilintetgjorde dem alle (4 Mos 16,35). Datan og Abiram “kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte sammen med deres koner, deres sønner og deres små børn”, og det skete, “at jorden under dem revnede; og jorden åbnede sin mund og slugte dem”. Derefter begyndte en plage blandt folket, som sympatiserede med oprøret, og den blev først standset, da Aron stillede sig mellem de levende og de døde og skaffede “soning for folket” (16,47).

Efterkommerne af Koras sønner, som ikke deltog i oprøret, nåede siden frem til stor anseelse i den levitiske tjeneste.